Lammesteg med grønt og nye kartofler

Når vi i denne tid nyder årets længste dage, skal maden være let, og arbejdstiden i køkkenet skæres ned til et minimum – uden at det går ud over smagen. Dette garanterer vi, hvis du prøver denne opskrift.

© Anders Schønnemann

Lammeculottens størrelse gør den perfekt til de dage, hvor man ikke er så mange om bordet.

Opskrift til 2-3 personer
lammeculotte 1 stk.
salt
rosépeber 2 tsk.
kartofler ½ kg
cremefraiche 38 % 1 dl
vand 2 dl
grønsagsfond 1 tsk., koncentreret
hvidløg 1 fed
spidskål 1 stk.
kapers 2 spsk., udblødte, saltede
merian 1 spsk., friskhakket

Sæt ovnen på 225 grader. Rids fedtlaget på kødet. Gnid kødet med salt og peber, og læg det i en lille bradepande med bagepapir. Brun stegen i 15 minutt er. Skru ned til 160 grader, og steg videre i ca. 15 minutter. Bruger du et stegetermometer, skal det vise 65 grader, når du tager kødet ud.

Kog kartofl erne, til de er møre. Pisk cremefraiche, vand og fond sammen i en lille gryde. Lad det simre i 5 minutter. Smag til med revet hvidløg, salt og peber.

Sæt en gryde vand over. Skær spidskålen i tykke skiver, og damp dem i 2 minutter. Tag dem op.

Servér kødet skåret i mindre stykker med spidskål drysset med kapers, sauce og kartofler med et drys merian.

Relaterede Artikler