Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Kylling i gryde med chorizopølser

Kraftig og lækker. Servér med et godt brød og måske en sprød salat.

© Anders Schønnemann

Mikset af smage fra chorizo og kylling gør sovsen til noget særligt. Her serveret på en bakke fra House Doctor. Det sorte fad i ler er fra The Travelling Band.

4 personer

kylling 1 stk.
hvedemel 1⁄2 dl
olivenolie 3 spsk.
salt og peber
porrer 2 stk.
rødløg 2 stk.
chorizopølser 200 g
små hvidløg 3 fed
frisk timian 4 kviste
citron 1 stk. økologisk reven skal heraf
hvidvin 2 dl
hønsebouillon 1 dl
cherrytomater 1 dåse
friske urter - timian eller bredbladet persille
groft brød
evt. sprød salat

• Rens kyllingen, og partér den i seks dele.
• Dup med køkkenrulle, og vend stykkerne i melet.
• Varm halvdelen af olien i en stor stegegryde, og brun kyllingestykkerne.
• Krydr med salt og peber, og tag kyllingestykkerne op, når de er blevet brunet.
• Rens porrerne, og skær dem i skiver. Skyl dem godt. • Skær løgene i tynde både.
• Hæld resten af olien i gryden, og varm den op.
• Steg chorizopølser, porrer og løg med presset hvidløg i et par minutter.
• Tilsæt kyllingestykkerne, timian og citronskal.
• Hæld hvidvin på, og lad det fordampe.
• Tilsæt bouillon og cherrytomater, og lad kyllingen simre under låg ved svag varme i ca. 30 min.
• Smag saucen til med salt og peber, og drys retten med krydderurter
• Servér kyllingegryden rygende varm med groft brød og evt. sprød salat.

Relaterede Artikler