Krydret lammekebab med syrlig pomelo-salat

Lammekebaben smager dejligt af alt det bedste fra Mellemøsten og får modspil af søde dadler og syrlig pomelo.

opskrift aftensmad lam lammekebab salat kebab

© Anders Schønnemann

Lammekebab på spyd med pomelo-salat, granatæble, mynte og dadler

Det smager og ligner noget fra 1001 nat, når vi serverer lammekebab med en frisk, sød og saftig pomelosalat.

4 personer

Det skal du bruge:

Lammedeller

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 500 g hakket lammekød
  • 1 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. flagesalt
  • ½ tsk. stødt allehånde
  • ½ tsk. stødt nellike
  • ½ tsk. stødt kanel
  • olie til stegning

Pomelosalat

  • 1 pomelo
  • 1 granatæble
  • 1 lille bundt mynte
  • 100 g blød gedeost
  • 4-6 dadler

Vinaigrette

  • 1 spsk. æbleeddike
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. honning
  • 3 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. salt

Sådan gør du:

Lammedeller

  1. Pil og hak løget
  2. Pres hvidløgene
  3. Rør lammekød med løg, hvidløg, krydderier, æg, hvedemel og salt til en fars
  4. Lad den hvile ca. 30 minutter på køl
  5. Form kødet til kebab, og fordel på spyd
  6. Varm olien på en slip let-pande, og steg lammekebab i ca. 5 min. på hver side, til kødsaften er klar

Pomelosalat

  1. Skræl pomelonen, og del i fileter
  2. Halvér granatæblet og fjern kerner og saft ud med en ske
  3. Hak mynte og dadler
  4. Vend pomelo med granatæble-kerner og saft, mynte og hakkede dadler
  5. Smuldr gedeosten over
  6. Rør vinaigretten sammen, og dryp over salaten
  7. Servér til lammekebab

Relaterede Artikler