Huevos rancheros

Den vildeste hyggeret … mexicansk morgenmad her serveret som nem aftensmad.

Huevo Rancheros
© Tia Borgsmidt

Huevos rancheros

4 personer

Det skal du bruge:

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g spæd spinat
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse bønner
  • evt. jalapenos
  • 2-4 æg
  • 2 avokado
  • 1 bundt frisk koriander
  • 1 lime

Det skal du gøre:

  1. Hak løget, pres hvidløget, og finhak chilien.
  2. Skær peberfrugt i tern.
  3. Skyl og slyng spinaten tør.
  4. Varm olien, og svits løg, hvidløg, chili og krydderier i en lav gryde eller sauterpande, til løgene er klare, og krydderierne duftende.
  5. Tilsæt rød peber, og vend rundt.
  6. Tilsæt hakkede tomater, og lad det simre under låg i 15 minutter.
  7. Afdryp bønnerne, og kom dem i panden. Lad det simre i yderligere 5 minutter, hvorefter retten smages til med salt, peber og evt. mere chili som fx jalapenos.
  8. Tilsæt spinat, og lad den falde lidt sammen.
  9. Slå æggene ud i sauterpanden, og lad dem pochere 5-6 minutter, til æggehviden er fast.
  10. Top retten med avokado skåret i lameller og frisk koriander, og pres limesaft over.