Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Grøn risotto med asparges

Du kender sikkert denne lækre, cremede risret - men har du prøvet den i en grøn version?

© Lene Samsø

Grøn risotto med asparges

Forret til 4-6 personer - hovedret til 2-3 personer

Servér risottoen som hovedret eller forret. Begge dele er skønt. Bruger du den som forret, er her nok til 4-6 personer. Du kan undlade at komme spinat i, men jeg synes, den grønne farve er så fin.

Det skal du bruge:

  • 2 dl risottoris
  • 1 lille løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 dl hvidvin
  • Ca. 5-6 dl lun hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 håndfuld spinat
  • 1 bundt asparges, 250 g
  • 1 spsk. koldt smør
  • 100 g revet parmesan
  • Salt og peber
  • Evt. mere parmesan

Sådan gør du:

  1. Sautér ris, løg og hvidløg i smør og olie. Det skal ikke tage farve, men må gerne sautere i 4-5 min. under omrøring.
  2. Tilsæt hvidvinen lidt ad gangen, og fortsæt derefter med den varme bouillon, til risene er cremede og stadig al dente.
  3. Blend det sidste bouillon med spinat.
  4. Knæk imens de træede ender af aspargesene, og kassér dem.
  5. Skær aspargesene i skrå skiver, og kom dem i risottoen i 1 min, før du vender spinatbouillon i risottoen sammen med en klat smør.
  6. Tag den af varmen. Vend parmesan i, og smag til med salt og peber.
  7. Servér straks med masser af peber og evt. lidt mere parmesan.

TIP: Risottoen kan toppes med et stykke stegt fisk eller skaldyr.