
Gratineret pasta med salsiccia
Meget nemt og meget godt. Vi bruger pølsens fars, ligesom italienerne gør.
AfMaria Meldgaard
Gratineret pasta med salsiccia
Til 4 personer
Det skal du bruge:
- pasta 300 g
- polpa de pomodoro 500 ml fra Il Fornario eller lignende tomatsauce
- pølse 250 g salsiccia
- olie
- piskefløde 1 dl
- parmesan revet
Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 225.
- Kog pastaen. Afdryp, og kom i en smurt ildfast form. Hæld tomat over pastaen.
- Kom olie på en pande og pres farsen ud af pølserne i små stykker. Brun farsen på panden.
- Fordel kødet over pastaen. Dryp fløde på og riv parmesanost over.
- Gratinér retten indtil den er gylden - kig efter ca. 20 min.