Bulgur med kål, kylling og karryristede kikærter
© Styling Lone Kjær, Tia Borgsmidt

Bulgur med kål, saftig kylling og karryristede kikærter

En skøn hverdagsmad du kan lave på under 30 minutter!

Bulgur med kål, kylling og karryristede kikærter

Bulgur er perfekt i hverdagsretter, hvor det skal være ekstra nemt, da bulgur har en kort tilberedningstid. Her får bulguren selskab af karryristede kikærter og saftig kylling.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Bulgur med kål

  • 1 dl bulgur
  • 2 dl bouillon til kogning
  • ½ lille spidskål
  • ¼ tsk. salt
  • ¼ tsk. sukker
  • 1 grønne peberfrugter
  • ½ avokado
  • 1 appelsiner

Kylling

  • 1 kyllingebrystfilet uden skind og ben
  • ½ tsk. stødt karry
  • 1½ spsk. olivenolie til stegning
  • flagesalt og peber

Ristede kikærter

  • ¼ spsk. olivenolie
  • 50 g kogte kikærter
  • ½ tsk. stødt karry
  • ¼ tsk. flagesalt

Sådan gør du

Bulgur med kål

  1. Skyl bulgur, og kog som angivet på emballagen i bouillon.
  1. Halvér kålen, fjern stokken, og snit kålen fint.
  1. Drys med salt og sukker, og kram den godt.
  1. Snit peberfrugterne.
  1. Halvér avokado, fjern stenen, og skær i lameller.
  1. Skræl appelsinerne, og skær i skiver.

Kylling

  1. Bank kødet lidt med en kødhammer.
  1. Krydr med karry, flagesalt og peber.
  1. Varm olien på en pande, og steg kyllingen i ca. 5 min. på hver side, til kødet er mørt.

Ristede kikærter

  1. Varm olien på en slip let-pande, og rist kikærter i karry ved god varme, til de er gyldne.
  1. Krydr med flagesalt.

Servering

  1. Vend bulgur med kål, peberfrugt og appelsin.
  1. Anret på et fad med avokado og kylling i skiver.
  1. Top med ristede kikærter.