Hjemmelavet alternativ til Snickers går verden rundt: Her er opskriften

Har du en svaghed for den klassiske chokoladebar, Snickers? Så er denne lækre snack, der nu er gået viralt på TikTok, lige noget for dig!

4 ingredienser.

Mere skal der ikke til for at lave dadel-snacken, der nu er gået viralt på TikTok under hashtagget #datebark – altså dadelbark.

Idéen med dadelbaren er, at den skal være et sundere alternativ til en Snickers.

Med sit indhold af peanuts og chokolade minder den i sin smag om en Snickers, men er der udover lavet af mere naturlige ingredienser. Karamel og nougat delen er nemlig erstattet af dadler og peanutbutter.

Få opskriften: Sådan laver du dadelbaren

Opskriften er både kort og nem – og mængden af de forskellige ingredienser kan du variere, som du har lyst og bedst kan lide.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 portion

  • Dadler
  • Peanutbutter
  • Hakkede peanuts
  • Smeltet mørk chokolade
  • Evt. Flagesalt

Sådan gør du

  1. Start med at lav et lodret snit i alle dadlerne, så du kan fjerne stenene.
  1. Læg derefter alle dadlerne fladt på en stykke bagepapir, og mas dem så helt flade med fx en kagerulle eller hænderne, så de danner et fladt, ensartet underlag.
  1. Fordel først peanutbutter, derefter hakkede peanuts og så smeltet chokolade ovenpå dadlerne. Top eventuelt til sidst med en smule flagesalt.
  1. Læg så det hele den store dadelbar i fryseren.
  1. Når chokoladen er størknet, kan du tage dadelbaren ud, skære den i stykker – og så er den klar til at blive spist. Mums!

TIP Det er bedst at opbevarer barerne koldt, så de bliver ved med at have deres faste konsistens.