Grillet dorade med fersken-citron-relish, kartofler og urter
4 personer
Det skal du bruge:
1 økologisk citron
2 ferskner
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
75 g sukker
4 spsk. hvidvinseddike
½ tsk. fennikelfrø
2 spsk. citronsaft
4 små dorader a ca. 300 g
Salt og peber
Olivenolie
¾ kg små nye kartofler
Smeltet smør
Spæde salater eller urter
Sådan gør du:
Skær citron og fersken i små tern.
Sautér dem et kort øjeblik i olivenolie sammen med hvidløg. Tilsæt sukker, eddike, fennikelfrø og citronsaft, og lad det småkoge 10 min., til citronerne er møre, og væden reduceret.
Tjek, at fiskehandleren har renset fiskene grundigt. Dup fiskene tørre, krydr dem indvendigt med salt og peber, og gnid skindet med olivenolie.
Skrub kartoflerne, og kog dem 12 min. i letsaltet vand. Hæld vandet fra, tilsæt lidt smør, og lad dem trække, mens fisken grilles.
Grill fiskene ca. 8 min. på hver side. Flyt ikke på fisken, men lad den ligge – ellers vil skindet hænge fast i grillen.
Anret på tallerkenerne, kom fersken-citron-relish henover, og servér med nye kartofler drysset med urter.