© Styling Lone Kjær, Foto Tia Borgsmidt Forret Selleripuré med spicy bløde løg og sprøde rødebedechips En fløjsblød selleripuré serveres med bløde løg, som er let spicy. Af Lone Kjær — 20. oktober 2023 Selleripuré med spicy bløde løg og sprøde rødebedechips Denne forret er en vidunderlig sammensmeltning af konsistenser -let, luftig, blød og sprød. Undgå at skærmen slukker Ingredienser - 2 personer + Selleripuré ½ lille knoldselleri 10 g smør 2½ dl grøntsagsbouillon ½ fed hvidløg 1 kviste frisk timian 1 dl piskefløde flagesalt og peber Sprøde rødbedechips 100 g rødbeder ½ l olie til fritering flagesalt Bløde løg 1 store rødløg ½ rød chili 12 g smør ½ spsk. balsamicoeddike 1 spsk. brun farin flagesalt Andet 1 spsk. boghvede ½ bakke løgspirer Sådan gør du Selleripuré Skræl knoldselleri, og skær i små tern. Smelt smørret i en stor gryde, og brun selleri et par minutter. Hæld bouillon i gryden, og tilsæt presset hvidløg og timian. Lad sellerien simre ved svag varme i ca. 15 min., til den er mør. Si bouillonen fra, fjern timiankviste, og blend sellerien, mens du gradvist tilsætter 2 dl bouillon og dernæst fløde. Blend, til puréen har en luftig konsistens. Spæd til med mere bouillon hvis nødvendigt. Smag til med flagesalt og peber. Sprøde rødbedechips Skræl rødbederne, og tør dem godt. Skær dem i tynde skiver på en mandolin. Kom olien i en gryde, og varm op til 180o. Fritér rødbederne, til de er sprøde. Drys med flagesalt. Bløde løg Pil løgene, og skær dem i skiver, ca. 5 mm tykkelse. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Smelt smørret på en pande, og tilsæt løg og chili. Lad løgene stege i ca. 10 min. ved svag varme, til de er bløde. Tilsæt eddike og brun farin, og vend rundt. Smag til med flagesalt. Rist boghvede sprød og gylden på en tør pande. Servering Anret selleripuré og bløde løg i skåle. Top med ristet boghvede, rødbedechips og spirer. © Styling Lone Kjær, Foto Tia Borgsmidt Relateret Forret Opskrift på fyldte, grillede blæksprutter i krydderolie Forret Opskrift på dampede sommergrøntsager med hollandaise Forret Opskrift på jordbær bagt i vanilje og zumak med pisket feta og sprødt brød Forret Opskrift på misosuppe med svampe og spinat Forret Squash-croquette med chilisauce og citrussalat med koriander samt saltede mandler Forret Opskrift på hamachi med trøffel