Lækker laksehaps i avocado

En nem forret, hvor den friske dild og de sprøde radiser giver den fede laks og avocado et fint modspil.

Laksehaps i avocado er en nem forret, hvor den friske dild og de sprøde radiser giver den fede laks og avocado et fint modspil. Tallerkenerne er fra Lone Schubert og Casa, og keramikskålene er fra Helle Hansen. Servietterne er syet i stof fra Liberty.

© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Laksehaps i avocado med radiser

4 personer

Det skal du bruge:

  • 2 avocadoer
  • Saft af ½ citron eller lime
  • 100 g laksefilet i skiver
  • 8 radiser
  • Lidt krydderurter
  • 2 tsk. sesamfrø
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Sådan gør du:

  1. Halvér avocadoerne, fjern stenene, og tag avocadokødet ud af skrællen med en stor ske.
  2. Dryp citronsaft over, og anret i skåle med laks, radiser og lidt urter.
  3. Drys med sesamfrø, og krydr med salt og peber.
  4. Dryp lidt god olivenolie over, og servér.