©

Crispy ravioli med tomatsalat

Køb gode ravioli med spinatfyld, steg dem sprøde, og servér med en tomatsalsa af sæsonens solmodne tomater.

Crispy ravioli med tomatsalat

8 personer

Det skal du bruge:

Tomatsalsa

  • Tomater 400 g
  • Avokado 1 stk.
  • Citron 1 stk.
  • Chili 1 stk.
  • Hvidløg 2 fed
  • Basilikum 1 potte
  • Frisk olivenolie 2 spsk.
  • Salt og peber

Crispy ravioli

  • Ravioli med spinat 16 stk.
  • Olivenolie 1 dl
  • Kørvel 1 potte

Sådan gør du:

  1. Hak tomaterne fint.
  2. Halvér avokadoen, fjern stenen, og tag kødet ud med en ske. Skær i små tern, og dryp citronsaft over.
  3. Flæk chilien, fjern kernerne, og hak fint.
  4. Vend tomaterne med avokado, chili og presset hvidløg.
  5. Hak basilikum, og vend i salsaen med olivenolie. Smag til med salt og peber.
  6. Varm olien i en lille gryde, og steg raviolierne 1-2 min. på hver side, til de er sprøde. Lad dem afdryppe på et stykke fedtsugende papir.
  7. Anret tomatsalsaen på skeer, og top med sprødstegte ravioli. Pynt med kørvel.