Kammuslinger
© Tia Borgsmidt

Carpaccio af kammusling med brunet smør, valnødder og dild

Rimmes de rå kammuslinger, får de en vidunderlig smag af frisk hav. Forinden skal kammuslingerne fryses, så du undgår levende parasitter. Som sidegevinst er de lettere at skære i helt tynde skiver og dermed mere appetitlige.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Kammuslinger

  • 4 kammuslinger (fryses dagen før)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker

Brunet smør

  • 50 g smør
  • 1 spsk. valnødder
  • 2 kviste frisk dild

Sådan gør du

Kammuslinger

  1. Tag kammuslingerne ud af fryseren, og lad dem stå på køkkenbordet ca. 30 min.
  1. Skærdemihelttynde skiver med en skarp kniv, og læg dem på en tallerken.
  1. Drys med salt og sukker, dæk med film, og stil på køl i ca. 4-5 timer.

Brunet smør

  1. Kom smørret i en gryde, og brun det.

Servering

  1. Hak nødderne.
  1. Tag kammuslingerne ud af køleskabet, og anret forsigtigt i to skåle.
  1. Dryp brunet smør over, og top med hakkede nødder og lidt dild.

Kammuslingerne kan med fordel rimmes dagen før.

Kammuslinger

Begynd menuen med en carpaccio af kammuslinger. Hørdug fra Society, keramiktallerken og skål fra Viki Weiland, vinglas og vintagebestik fra SeChloe.

© Tia Borgsmidt