Burrata
© Anders Schønnemann

Burrata med grillede radiser og grøn olie af vilde urter

Burrata er en skøn italiensk ost, som har en lækker blød konsistens. Prøv den som her, med grillede radiser og en hjemmelavet grøn olie.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 6 runde radiser
  • ¼ usprøjtet citron
  • ramsløgsblade
  • ½ håndfuld løgkarse
  • ½ burrata
  • ¼ dl olivenolie
  • 5-10 døvnældeblomster
  • 1 håndfulde skvalderkå

Sådan gør du

  1. Skær top og bund af radiser, skyl i koldt vand, og aftør grundigt.
  1. Vend radiser i lidt olivenolie og salt.
  1. Kom dem på en varm grill, og grill dem 1-2 min. på hver side, til de bliver let “brændte” udenpå og stadig har lidt bid i midten.
  1. Tag radiserne af grillen, skær i halve, og kom dem op i en skål.
  1. Dryp med lidt citronsaft, fintrevet citronskal og 1 spsk. olivenolie, og vend godt rundt.
  1. Skyl urterne i koldt vand, og afdryp grundigt. Kom ramsløg, løgkarse og halvdelen af skvalderkålen op i en blender.
  1. Tilsæt olivenolie, lidt salt og friskkværnet peber, og blend til en grøn olie.
  1. Kom olien op i en skål.
  1. Bræk burrataen i stykker, og læg dem i bunden af en skål.
  1. Dryp med olien, og kom de grillede radiser på.
  1. Drys med skvalderkål og døvnældeblomster på toppen, og servér med godt brød til.