Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Bagte artiskokker med krydderurter og hvidløg

Server bagte artiskokker som en lille snack eller brug dem som tilbehør.

Bagte artiskokker

© Foto: Anders Schønnemann

Bagte artiskokker med krydderurter og hvidløg

Til 4 personer.

Det skal du bruge:

  • 8 små, violette artiskokker
  • 10 blade salvie
  • 2 kviste timian
  • 1 kvist rosmarin
  • 5-6 fed hvidløg
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 dl olivenolie
  • Havsalt og friskkværnet peber

Sådan skal du gøre:

  1. Skyl artiskokkerne i koldt vand, og aftør dem grundigt.
  2. Flæk artiskokkerne på langs, enten i halve eller kvarter alt efter størrelsen.
  3. Fjern fimrehårene i midten med en teske eller en lille urtekniv.
  4. Kom artiskokkerne op i en skål sammen med salvie, timian, rosmarin og hvidløg, der er skåret igennem et par gange, og vend godt rundt.
  5. Kom fintrevet citronskal, citronsaft, olivenolie, salt og friskkværnet peber ud over artiskokkerne, og vend godt rundt igen.
  6. Læg det hele op i et ildfast fad, og bag det i ovnen ved 230° under grill i ca. 8-10 min., så artiskokkerne får en flot gylden farve og bliver sprøde og møre.
  7. Vend rundt i artiskokkerne et par gange, mens de bager.
  8. Tag artiskokkerne ud af ovnen, og servér dem, mens de er varme, med lidt friske krydderurter på toppen.
  9. Servér som en lille snack eller som en del af et større måltid.

Relaterede Artikler