© Foto: Tia Borgsmidt, Styling: Lone Kjær

Farverig tomatsalat med jordbær, rucola og burrata

Smuk, saftig og sommerlig tomatsalat med et strejf af Italien. Brug sæsonens solmodne tomater, gerne i forskellige farver, og krydr dem med lidt eddike – det fremmer den gode smag.

Søde jordbær og solmodne tomater i de skønneste farver komplementerer hinanden helt perfekt i denne sommersalat, der er toppet med cremede burrata.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 spsk. hel boghvede
  • 250 g tomater i forskellige farver
  • ½ bakke jordbær
  • ½ potte basilikum
  • ½ spsk. salte kapers
  • 50 g rucola
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 1 burrataer
  • 1 spsk. olivenolie
  • flagesalt og peber
  • stedmoderblomster til pynt

Sådan gør du

  1. Rist boghveden sprød på en tør pande.
  1. Skyl tomaterne, og tør dem godt.
  1. Skær tomaterne i halve og kvarte afhængigt af størrelsen.
  1. Skyl og nip jordbærrene.
  1. Skær dem i kvarte eller halve.
  1. Skyl og hak krydderurterne.
  1. Skyl kapers fri for salt.
  1. Skyl rucola, og slyng den tør.
  1. Vend forsigtigt tomater med eddike efter smag og dernæst med jordbær, basilikum, kapers og rucola.
  1. Fordel salaten på et fad.
  1. Afdryp burrata, og anret på salaten.
  1. Dryp olivenolie over, krydr med flagesalt og peber, og drys ristet boghvede over.
  1. Pynt med stedmoderblomster.