© Frederikke Heiberg

Varm ananas med blød vaniljeis

Den søde ananas bliver stegt gylden i appelsinsaft og smager skønt til en cremet vaniljeis, du selv kan snyde dig til med denne gode opskrift.

Opskrift:
ananas 1 mellemstor, moden
smør 1 spsk.
rørsukker 50 g
vanilje 1/2 stang, god
appelsinsaft 1 dl, friskpresset
vaniljeis 1 l, god
piskefløde 1 dl

Skræl ananassen, flæk den, skær hvert stykke i to skiver på langs, og skær roden væk. Skær hver skive ud i stykker på 3-4 cm i tykkelsen, så du får små trekanter. Smelt smørret på en stegepande, som er vasket godt af. Læg med det samme ananasstykkerne på, og lad dem stege ved mediumvarme, til de bliver let gyldne. Vend dem derefter. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom korn og stang på panden. Når skiverne har fået ca. 2 minutter mere på hver side, tilsæt appelsinsaften, og lad ananasstykkerne småsimre i 1-2 minutter. Tag dem af panden, og lad dem trække på et stykke papir. Tag isen ud af fryseren, umidelbart før den skal serveres, og skær den i små skiver. Kom dem et ad gangen i en foodprocessor, som kører ved medium hastighed. Når al isen er i maskinen, tilsæt 1 dl piskefløde og evt. en sjat appelsinsaft. Skru herefter helt op for farten, så der piskes luft ind i isen. Blend i ca. 20 sekunder, og server isen med det samme med den lune ananas til.

Tip: Husk, når du laver vaniljeis, at du let kan tilsætte frisk frugt som fx ananas direkte i den frosne is. Blend det hele sammen med en sjat piskefløde, og du får den lækreste softice-lignende is.