
Valnøddemarengs med syltede blommer og kanel-mascarpone
Det er så nemt at bage sine egne marengs. Så det gør vi.
AfMaria Meldgaard
Valnøddemarengs med syltede blommer og kanel-mascarpone
Til 4 personer
Det skal du bruge:
- æggehvider, 2 stk.
- sukker, 2 dl
- citronsaft, 3 dråber
- vaniljesukker, 1 tsk.
- økologisk citron, 1?2 revet skal herfra
- valnødder, 75 g, hakkede
- mascarponeost, 200 g
- piskefløde, 1 1/2 dl
- kaffe, 2 spsk. kold og stærk
- kanel 1-2 tsk.
- syltede blommer, 1 glas (med eller uden rom), du skal bruge ca. 8 blommer
Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 120°.
- Kom æggehvider, sukker og citronsaft i en skål, og pisk helt stift. Vend vaniljesukker, citronskal og hakkede valnødder heri.
- Sæt marengsmassen ud med ske på en bradepande med bagepapir. Der bliver ca. 12 marengs.
- Bag marengsene i 1 1/2 time.
- Kom mascarpone og fløde i en skål, og pisk sammen.
- Rør nu kaffe og kanel heri, lige inden servering.
- Server et par marengs til hver med mascarponecreme og et par blommer til.