Sprøde æbleringe med kanelsukker
Æblerne er i højsæson for tiden og vi er gået på jagt efter specielle opskrifter med den lækre frugt. Disse sprøde æbleringe er friturestegte og dyppet i sød kanelsukker. Det må kunne få de fleste munde til at løbe i vand!
AfÆblerne skylles grundigt og skæres i skiver af et par centimeter og fortsæt indtil du når ind til kernehuset - som smides ud.
Brug udstikkere i forskellige størrelser til småkager til at lave perfekte runde æbleringe.
Bland mel, sukker, bagepulver, kanel og salt i én skål.
Bland æg og sødmælk i en anden skål
Bland suker og kanel i en tredje skål.
Hæld din rapsolie i en dyb pande eller gryde og varm olien op.
Bland indholdet fra første og anden skål, således at du får en dej ud af det.
Dyp dine æbleringe i dejen og læg dem forigtigt ned i olien. Når olien bobler når der tilføres en æblering er den, den rigtige temperatur.
Steg æbleringene lidt af gangen til de er gyldne og sprøde.
- Tag æbleringene op af olien og vend dem i kanelsukkeret.
De sprøde æbleringe kan spises alene eller med en lækker blød vanilieis til.
Velbekommen!