Dessert Sommertærter med bærkompot og marengs Er du på udkig efter en frisk og lækker dessert, som du nemt kan lave derhjemme? Af Lone Kjær — 18. juli 2019 hverdagsmad © Tia Borgsmidt Sommertærter med bærkompot og marengs Søde små sommertærter, der gemmer på en kompot af sommerbær toppet med brændt marengs, er den perfekte afslutning på en dejlig sommermiddag. Ca. 12 stk. Det skal du bruge: Mørdej 200 g hvedemel 75 g flormelis 100 g smør 1 æg 12 små tærteforme Bærkompot 500 g sommerbær fx jordbær, hindbær, ribs 125 g sukker 1 vaniljestang Marengs 2 æggehvider 1 tsk. citronsaft 125 g sukker Sådan gør du: Mørdej Bland hvedemel med flormelis. Smuldr dejen i melet, og saml med ægget. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mere mel. Læg dejen tildækket på køl ca. 1 time. Tænd ovnen på 180 °. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 3-4 mm. Stik dejen ud med en udstikker, så den passer i størrelsen til dine forme. Fordel dejen i de små smurte forme. Tryk dejen godt op af kanten. Fyld tærterne med et stykke bagepapir og tærtekugler, og bag dem i ca. 10 minutter. Fjern bagepapir og tærtekugler, og bag i yderligere ca. 1-2 minutter, til dejen er gylden. Bærkompot Skyl og rens bærrene, og kom dem i en gryde sammen med sukker og vaniljekorn + stang, og kog ved svag varme i ca. 10 minutter til en kompot. Smag eventuelt kompotten til med mere sukker, men husk, den må gerne have lidt syrlighed, da marengsen også er sød. Afkøl kompotten. Marengs Pisk hviderne stive med citronsaft og sukker. Fyld tærterne med bærkompot, og top med marengs, gerne lidt skødesløst. Brænd den med en crème brulée-brænder eller under grillen, til den får lidt farve. Vigtigt: Fyld først de små bærtærter lige før servering, så tærtebundene stadig er sprøde. Relateret Julemad Denne hjemmelavede bærsnaps vil gøre dig til festens midtpunkt ved årets julefrokost Annonce Tre rengøringshelte, når hverdagen roder og tiden er knap Julemad Den perfekte appetizer til juleaften: Port Tonic og små rødbedehapsere med rygeosetecreme Huse Hjemme hos Nadia Lassen har lamperne en central plads i julehjemmet – det er der en god grund til Jul Efter 20 år i København er Lars Jon og hans mand flyttet på landet, hvor julepynten findes lige udenfor døren Lejligheder Cecilie har taget brugen af marmor til det næste niveau: Selv dørkarmene er udført i det elskede materiale
Huse Hjemme hos Nadia Lassen har lamperne en central plads i julehjemmet – det er der en god grund til
Jul Efter 20 år i København er Lars Jon og hans mand flyttet på landet, hvor julepynten findes lige udenfor døren
Lejligheder Cecilie har taget brugen af marmor til det næste niveau: Selv dørkarmene er udført i det elskede materiale