Søllerøds Kæmpe Eskimo DIY

Cremet vaniljeparfait, knasende mørk chokoladeskal, syrligsød solbærsirup, syrligt solbærstøv og rød skovsyre. Kæmpe Eskimo i lækre, nye klæder - og måske din kommende nytårsdessert?

Søllerøds Kæmpe Eskimo

6 personer

Det skal du bruge:

Chokoladeskaller:

  • 100 g mørk chokolade

Vaniljeparfait:

  • 50 g past. æggeblommer
  • 50 g sukker
  • Korn fra 2/3 vaniljestang
  • 175 ml piskefløde
  • 60 g past. æggehvider

Solbærsirup:

  • 200 g (frosne) solbær
  • 100 g sukker

Pynt:

  • 1-2 spsk frysetørret solbærpulver
  • Rød skovsyre

Sådan gør du:

Chokoladeskaller:

  1. Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og pensl seks halvkugler (7 cm i diameter) i en silikoneform med chokoladen.
  2. Sæt formen i fryseren.

Vaniljeparfait:

  1. Pisk æggeblommer lyse og luftige med 35 g sukker og vaniljekorn.
  2. Pisk fløden til let skum, og vend forsigtigt flødeskummet i æggesnapsen.
  3. Pisk æggehvider og 15 g sukker til marengs, og vend den forsigtigt i.
  4. Fordel parfaiten i de mørke chokoladeskaller, og sæt isbomberne i fryseren natten over.

Solbærsirup:

  1. Bring solbær og sukker i kog i en lille gryde, og lad det simre i 10-15 min. til massen begynder at tykne.
  2. Test siruppens konsistens ved at lave et par dråber på en kold tallerken.
  3. Si siruppen, og stil den på køl, så den tykner endnu mere.
  4. Fordel siruppen i to sprøjteposer med små, runde tyller i forskellig størrelse (f.eks. 3 mm og 5 mm).

Servering:

  1. Sprøjt små dutter solbærsirup (i forskellig størrelse) ud i en ring på en stor, flad tallerken.
  2. Pynt med lidt skovsyreblade i ‘solbær-ringen’.
  3. Placer en isbombe i midten af ringen.
  4. Pynt med lidt frysetørret solbærstøv i den ene side af tallerkenen - evt ved hjælp af en lille si.
  5. Server!

Tip: Anret ét element ad gangen. Dvs. lav step 1 på alle seks tallerkener, før du går videre til step 2.

Tip: Lav med fordel både isbomber og sirup dagen før, så du blot skal anrette desserten på selve dagen.

Tip: Har du ikke en halvkuglesilikoneform, kan andre forme sagtens bruges. Chokoladeskallerne er dog klart nemmest at få ud, hvis formene er lavet af silikone.

Tip: Har du ikke sprøjteposer og tyller på lager, så klip små huller i alm. fryseposer.

Du kan finde denne - og mange andre lækre opskrifter - i Magasinet Lækkerier, som kan downloades gratis i AppStore og Google Play.

Få mere inspiration hos Magasinet Lækkerier her.