
Saftig tærte med ananas og mango
Drøm dig væk til et varmere himmelstrøg med denne eksotiske opskrift.
AfOpskrift:
Mørdej:
flormelis 90 g
hvedemel 250 g
fint salt 2 knsp.
mandelmel 60 g
smør 120 g, blødt
æg 1 stk.
Sigt hvedemel og salt sammen i en skål, og tilsæt mandelmel.
Rør smør og sigtet flormelis sammen i en anden skål, tilsæt ægget, og rør til det er homogent. Tilsæt hvedemel og salt, og ælt dejen sammen med fingerspidserne.
Rul dejen til en kugle, pak den ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet natten over.
Ananas-mango-creme:
mandelmel 100 g
lyst rørsukker 100 g
smør 100 g, blødt
salt 1/3 tsk.
æg 1 stk., stort
mælk 1 spsk.
maizena 2 spsk.
frisk ananas 150 g, skåret i små tern
frisk mango 150 g, skåret i små tern
Pisk mandelmel, sukker og smør sammen i en skål. Kom salt og æg i, tilsæt mælk og maizena, og vend frugten i til sidst.
Varm ovnen til 180º. Rul mørdejen tyndt ud, og beklæd en tærteform med den.
Stil formen i køleskab i 15 minutter, inden du dækker dejen med aluminiumsfolie og fylder op med tørrede bønner. Bag den på denne måde i ca. 20 minutter, indtil dejen er let gylden.
Tag den ud og fjern folien med de tørrede bønner. Hæld ananas-mango-cremen i tærteformen, og stil den tilbage i ovnen. Bag den i ca. 30 minutter, eller indtil overfladen er gyldenbrun, og cremen har sat sig.
Bakke fra Casa Casino.