
Pære-lime-suppe med pæreis
Slut oktobermenuen af med en opskrift på iskold suppe på pære og lime med hjemmelavet pæreis og de allersidste hindbær til.
AfOpskrift på pære-lime-suppe (laves dagen før)
pærer 3 stk., fx conference, skrællede og skåret i 2 ½ cm tykke skiver
vand 6 dl
sukker 100 g
sherry 1 spsk.
friskpresset limesaft 3 spsk.
Pæreis:
piskefløde ¼ liter
sødmælk ¼ liter
rørsukker 125 g
pasteuriserede æggeblommer 5, (ca. 5 spsk.)
pære 1 stk., fx conference, skrællet, skåret i både og kogt møre
Chokoflakes:
mørk chokolade 70%, 35 g
evt. kakaosmør 25 g
friskpresset limesaft 3 spsk.
hindbær 250 g
Kog pæreskiverne med vand, sukker og sherry i ca. 10 min. Lad frugten stå i lagen natten over. Løft pærerne op, kom limesaft i suppen, og smag til.
Rør fløde, mælk, sukker og æggeblommer sammen i en tykbundet gryde. Varm blandingen, langsomt og under omrøring, til en temperatur på ca. 80° C mål med et stegetermometer. Blend den kogte pære, og vend den i den kolde creme. Frys blandingen i en ismaskine, og stil derefter isen i fryseren indtil servering.
Smelt chokolade og kakaosmør i en skål i vandbad. Spred chokoladen ud i et tyndt lag på 1-2 stykker bagepapir brug en spatel. Lad chokoladen køle af, rul bagepapiret sammen og læg det i fryseren i ca. ½ time. Rul chokoladepapiret hurtigt ud, og bryd den kolde chokolade op i flager.
Læg en skive pære i bunden af hver tallerken og herpå en skefuld is. Hæld pære-lime-suppe ved, og top med chokoflager og hindbær.
Røgfarvet fad fra Ôrrefors. Dækkeserviet fra Chilewich.