Oreo-tærte med mørk chokolade og salt-karamel - og kun 5 ingredienser
Imponer dine gæster med denne fantastiske tærte med alle vores yndlings-komponenter - Oreos, mørk chokolade og salt-karamel! Og lad endelig være med at fortælle det til nogen, men den er faktisk vanvittig let at lave.
AfDekadence med kun 5 ingredienser
Denne lille himmerigsmundfuld indeholder de mest fantasiske komponenter - oreos, mørk chokolade og salt-karamel! Desuden består den kun af fem ingredienser og er uhyre let at lave - men det behøver du jo ikke at fortælle gæsterne.
De fem ingredienser
- 350 gram mørk chokolade
- 2 dl rørsukker
- 36 Oreos
- 2, 5 dl smør
- 3 dl piskefløde
Tærten og karamellen
Knus dine Oreos i en blender indtil krummerne er helt fine. Smelt halvdelen af smøret, hæld det i krummerne og rør det godt sammen. Mas dejen ned i en tærteform og pres den godt sammen. Stil tærten på køl i 10 minutter så den har sat sig helt.
Put resten af smøret samt rørsukkeret i en lille gryde og varm det op ved medium varme mens du konstant pisker. Når den begynder at boble lader du den koge i et ekstra minut. Tag den derefter af varmen og tilfør lidt over en halv dl af piskefløden. Lad massen køle af i 15 minutter og hæld den derefter ud over tærten. Sæt tærten i fryseren i cirka 30-45 minutter.
Chokoladen
Hak din chokolade og put den i en skål. Varm den resterende piskefløde op i en lille gryde ved medium varme. Når det begynder at boble hælder du det over chokoladen og pisker til det er en ensartet masse. Hæld nu chokoladen øverst på tærten og sæt den i fryseren i 30 min - eller i køleskabet indtil den skal serveres. Lige inden servering pyntes den med flagesalt på toppen.
Se flere lækre opskrifter
Du kan se flere lækre opskrifter på tærter og meget andet ved at besøge Kevin & Amanda.