© Anders Schønnemann

Marengslagkage med jordbær

Jordbær er en sommerklassiker, og der talrige måder at nyde sine jordbær på, her får du en favorit opskrift.

Marengslagkage med jordbær

Bunden

Det skal du bruge:

  • smør 100 g
  • sukker 2 dl
  • æggeblommer 5 stk., store
  • hvedemel 2 dl
  • bagepulver 2 tsk.
  • mælk 1 dl
  • hasselnødder 150 g, hakkede

Marengstop

Det skal du bruge:

  • æggehvider 5 stk., store
  • sukker 3 dl
  • piskefløde ½ l
  • jordbær 1 bakke, ikke for bløde

Det skal du gøre:

  1. Sæt ovnen på 150 grader.
  2. Rør smør og sukker sammen, og pisk en æggeblomme i ad gangen.
  3. Bland mel og bagepulver i en skål, og rør æggemassen i.
  4. Rør mælken i til sidst.
  5. Beklæd en bradepande med bagepapir, og kom dejen i den.
  6. Drys nødderne over.
  7. Pisk æggehvider og sukker sammen, indtil massen er stiv.
  8. Fordel marengsmassen over dejen.
  9. Rør lidt rundt, så lidt af den gule dej kigger frem. Det er det, der giver det fine brune mønster på overfladen, når kagen er bagt.
  10. Bag kagen midt i ovnen i ca. 50 minutter.
  11. Afkøl bunden helt, skær den derpå over, og fyld den med flødeskum og jordbær skåret i skiver eller både.
  12. Brug resten af jordbærrene som dekoration på fadet.