Hjemmelavet Toffifee
Blød flødekaramel, crunchy hasselnødder i en seng af Nutella og dækket med en tynd skal af mørk chokolade – uimodståeligt!
AfAnders Karmark Pedersen
Hjemmelavet Toffifee
Til 4 personer
Det skal du bruge:
Karamel
- 100 g smør
- 2 dl fløde
- 250 g sukker
- 1 dl lys sirup
- 1 tsk. vaniljesukker
Fyld
- 50 g nutella
- 40 stk. hasselnødder
- 100 g chokolade, mørk
Sådan gør du:
Karamel
- Smelt smør i en gryde ved middel varme. Sørg for at det ikke branker.
- Tilsæt fløde, sukker, sirup og vamniljesukker. Kog det ved middel varme til massen er 124°.
- Brug et sukkertermometer, da temperaturen er ret vigtig for at karmellen får den rigtigt konsistens.
- Fordel den varme karamel i forme, gerne en silikonemåtte, da det er nemt at arbejde med. Især når de færdige ”Toffifee” skal ud af formen.
- Sæt den varme karamel på køl straks.
- Lad den køle af, ca. 20 min. Mærk efter under vejs.
- Når du kan trykke en hul i midten, der ikke falder sammen igen, er de klar.
Fyld
- Kom lidt Nutella i karamelhullet og derefter en hasselnød. Lad Nutella stivne på køl, ca. 10-15 min.
- Smelt mørk chokolade over vandbad eller i mikroovnen.
- Dæk Nutella og nødder med smeltet mørk chokolade.
- Drys også lidt hakkede hasselnødder på toppen, mens chokoladen stadig er varm.
- Stil dem på køl, til chokoladen har sat sig.
- Server dine hjemmelavede ”Toffifee” ved stuetemperatur, men opbevar dem på køl.
Tip: Toffifee er glutenfri slik. I USA kalder man det for Toffifay. Det tyske slik fra 1973 sælges i over 100 lande.