
Hjemmelavet marcipan
Lækker marcipan til julekonfekten
Afmandler 225 g, smuttede og gerne spanske
sukker 75-100 g
vand 1 ¼ dl
Cointreau eller anden appelsinlikør, bare et par dråber
Mal mandlerne fint et par minutter på en foodprocessor eller i en kraftig blender.
Kog langsomt sukker og vand sammen, og lad det derefter koge et par minutter ved høj varme, til sukkerlagen tykner let.
Start foodprocessoren igen. Hæld nu først lidt af sukkerlagen i en tynd stråle ned til de fint malede mandler. Kør ca. 1 minut, og hæld derefter lidt mere sukkerlage i.
Hold hele tiden øje med konsistensen, marcipanen skal ikke være for blød.
Hæld marcipanblandingen tilbage i samme gryde, som sukkerlagen kogte i, og lad den tørre under konstant omrøring ved svag varme i nogle minutter.
Ælt marcipan og appelsinlikør sammen i en skål, og opbevar den færdige marcipan i en tætsluttende beholder i køleskabet.