
Hindbærkage - enkel og enestående
Denne hindbærkage er perfekt til kaffen - og så er den nem at lave.
AfMorten Heiberg
Lækker hindbærkage
Det skal du bruge:
- hindbær 200 g
- hvedemel 250 g
- smør 225 g
- sukker 175 g
- æg 3 stk.
- mandelmel 120 g
- vaniljekornene fra ½ stang
- sødmælk ½ dl
Sådan gør du:
- Varm ovnen til 170°. Smør en springform med smør på siderne, og læg bagepapir imellem bund og ringen, før den strammes. Kom lidt sukker i formen, og kør formen rundt, så sukkeret sætter sig fast på siderne.
- Kom hindbærrene i en skål, tag 2 spiseskefulde af melet og vend det rundt med bærrene. Pisk smør og sukker sammen i en røremaskine, og kom et æg i ad gangen.
- Bland mel, mandelmel og vaniljekorn, og vend det i dejen. Og til sidst bærrene. Bag kagen i cirka 50 minutter midt i ovnen.