Fødselsdagslagkage med chokolade

Prøv en luksus lagkage.

FØDSELSDAGSLAGKAGE MED MASSER AF CHOKOLADE
© Anne au Chocolat

Fødselsdagslagkage med chokolade

Lagkagebunde og crème pâtissière kan sagtens laves dagen før.

12 personer

Det skal du bruge:

Lagkagebunde

  • 4 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 150 g mel
  • 150 g sukker

Créme pâtissiére

  • 265 ml sødmælk
  • 1 stk. vaniljestang
  • 22 g maizena
  • 75 g sukker
  • 3 stk. æggeblomme

Hindbærcoulis

  • 225 g hindbær
  • 100 g sukker
  • 1/2 stk. citron, økologisk

Tilbehør

  • 3 dl piskefløde
  • 2 bakke blåbær
  • 150 g mælkechokolade
  • 1 dl hvid chokolade, perler
  • 100 g chokolade, mørk
  • 2 tsk. guld glimmer

Sådan gør du:

Lagkagebunde

  1. Sæt ovnen på 190° varmluft.
  2. Beklæd bunden af en springform, 24 cm i diameter, med bagepapir og smør siderne med smør.
  3. Pisk de stuetempererede æg og sukker til en let og meget luftig æggesnaps.
  4. Det tager minimum 5 min., så det er smart at bruge en røremaskine, hvis man har sådan én.
  5. Sigt mel og bagepulveret ned i æggesnapsen, og vend det hele forsigtigt rundt uden at slå for meget luft ud af kagedejen.
  6. Hæld dejen i springformen og bag, ca. 25 min., i ovnen.
  7. Tag kagen ud, og lad den køle af på en rist, ca. 30 min.
  8. Tag den ud af formen og vend kagen på hovedet, så bund bliver til top.
  9. Lad kagen køle helt af og brug derefter en savtakket kniv til at dele bunden i tre.
  10. Læg et stykke bagepapir mellem hver lagkagebund og dæk dem til med husholdningsfilm. Hvis de laves dagen før.

Créme pâtissiére

  1. Bring mælken i kog sammen med halvdelen af sukkeret og vaniljestang tømt for korn.
  2. Pisk æggeblommer godt sammen med resten af sukkeret, vaniljekorn og den sigtede maizena.
  3. Hæld den kogende mælk over i æggemassen og pisk godt. Hæld cremen tilbage i gryden og kog det godt sammen under kraftig piskning, til cremen tykner.
  4. Hæld straks cremen over i en skål og køl den af. Dæk med film og sæt den på køl.

Hindbærcoulis

  1. Varm hindbær, sukker og citronskal op til kogepunktet i en gryde, og lad det småkoge, ca. 2-3 min.
  2. Tag gryden af varmen og køl hindbærcoulisen af. Opbevar den på køl, til den skal bruges.

Samling af kagen

  1. Kom første bund på et fad og smør halvdelen af hindbærcoulisen ud på bunden.
  2. Pisk crème pâtissière op med en elpisker, så den bliver dejligt cremet og fløjlsblød igen.
  3. Pisk fløde til en let flødeskum og vend den forsigtigt i crème pâtissièren.
  4. Fordel en tredjedel af vaniljecremen på bunden med hindbærcoulis.
  5. Hak mælkechokoladen fint, og riv den mørke chokolade til chokoladespåner.
  6. Drys med halvdelen af den hakkede mælkechokolade og fordel en god håndfuld blåbær på.
  7. Kom næste lagkagebund på. Fordel resten af hindbærcoulisen på samt næste 1/3 af vaniljecreme og gentag med at drysse resten af mælkechokoladen på og en god håndfuld blåbær.
  8. Kom sidste lagkagebund på toppen og fordel resten af vaniljecremen ovenpå.
  9. Pynt med chokoladespåner, blåbær og hvide chokoladeperler vendt i lidt guldstøv.
  10. Server kagen straks eller sæt den på køl i et par timer, inden den skal nydes.