
Fantastisk tærte med appelsin
Denne tærte med masser af appelsinsmag er super delikat, og er det perfekte punktum på gæstemiddagen.
AfMorten Heiberg
Opskrift på tærte med appelsin
1 tærtebund, ca. 22 cm i diameter. Brug en rund eller firkantet, det er op til dig.
Mørdej
smør 120 g blødt
flormelis 85 g
mandelmel 30 g
æg 1 mellemstort
vaniljestang kornene af 1⁄2 stk.
hvedemel 235 g
salt 1⁄2 tsk. fint
Sådan gør du
• Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 60 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen – brug hænderne. Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt, men grundigt sammen. Del portionen i to lige store dele, og rul dejen ud i ca. 3 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir. Hellere tyndere end tykkere. Læg dejen over på en lille plade eller bakke, sæt den i køleskab, og lad den hvile i minimum 1 time. Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule, før du forer en form med dejen.
• Forvarm ovnen til 160° ved varmluft.
• Beklæd tærtebunden med alufolie, fyld op med ris eller tørrede bønner, og blindbag bunden i ca. 15 minutter. Tag tærtebunden ud af ovnen, fjern alufolien og det tørrede fyld, og prik bunden med en gaffel. Sæt tærteformen i ovnen igen, og bag den færdig, indtil den er gylden over det hele – det tager ca. 20 minutter.
• Tag tærtebunden ud, og afkøl den på en bagerist.
### Appelsincreme
appelsinsaft 230 g
friskpresset appelsiner skal af 2 usprøjtede
sukker 75 g
vanilje kornene af 1⁄2 stang god
æg 3 stk.
æggeblommer 2 stk.
maizena 25 g
smør 185 g
orangelikør 2 spsk.
rørsukker 50 g
### Sådan gør du
• Bring appelsinsaft og -skal i kog i en gryde.
• Pisk sukker, vaniljekorn, hele æg, æggeblommer og maizena sammen i en skål. Hæld den varme saft over under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og bring det i kog ved middelvarme under konstant piskning.
• Lad det koge stille i ca. 1 minut.
• Hæld cremen i en skål. Kom smør i, og giv massen en tur med stavblenderen. Tilsæt orangelikør.
• Kom husholdningsfilm henover overfladen af cremen. Stil den i køleskabet, til den er afkølet.
• Pisk cremen igennem før, at du fordeler den i tærten. Glat evt. ud med bagsiden af en ske. Stil tærten i køleskabet, så overfladen kan blive kold.
• Strø rørsukker i et jævnt lag over tærtens overflade, og lad sukkeret karamellisere med hjælp fra en brænde.