Dessert Opskrift på bærtærte med hyldeblomst-hibiscuscreme Imponer dine gæster med denne sommerlige tærte. Af Gitte Heidi Rasmussen — 25. juni 2020 Tærte © Foto: Stine Christiansen, Styling: Gitte Heidi Rasmussen Bærtærte med hyldeblomst-hibiscuscreme og mandelmørdej Undgå at skærmen slukker Ingredienser - 2 stykker + Mandelmørdej 45 g hvedemel 15 g mandelmel 15 g sukker ¼ stang vanilje eller ¼ tsk. vaniljepulver 40 g smør ¼ æggeblomme Creme ½ dl piskefløde ¼ spsk. tørret hibiscus 60 g hakket hvid chokolade ¼ dl hyldeblomstkoncentrat ¼ stang vanilje Pynt 150 g blandede bær – fx jordbær, hindbær, blåbær, brombær og ribs Sådan gør du Bland mel, mandelmel, sukker og vaniljekorn. Smuldr smør i blandingen, og saml hurtigt dejen med æggeblommen. Læg dejen i køleskabet i ca. 30 min., rul den derefter ud, og læg den i en tærteform. Gem den overskydende dej til små mørdejsblomster. Dæk tærtebunden med bagepapir, og fyld op med tørrede bønner eller linser, så siderne holdes på plads under bagningen. Bag tærtebunden 15 min. ved 175°. Fjern papir og bønner, og bag yderligere 5 min., til bunden er sprød og gylden. Afkøl tærtebunden. Varm fløde op til kogepunktet sammen med hibiscus, og lad det trække lidt. Si fløden, varm den op igen, og tilsæt hakket chokolade. Rør rundt, til chokoladen er helt smeltet, og cremen er blevet blank. Smag cremen til med hyldeblomstkoncentrat og vaniljekorn, og fyld den i tærtebunden. Sæt tærten koldt, til cremen er fast. Rul tærtedejen, der blev i overskud, ud, og udstik små, forskellige blomster. Læg dem på en bageplade, og bag dem sprøde og gyldne. Pynt kagen med masser af friske bær og mørdejsblomsterne. Servér straks. Relateret Indretning 6 råd: Sådan undgår du kondens og dug på vinduer Jul Moderne barok eller eklektisk vintage? Se blomsterkunstnerens to bud på smukke juleborde Annonce Tre rengøringshelte, når hverdagen roder og tiden er knap Sommerhuse I Josephine og Askes sommerhus er julen som en pladderromantisk julefilm – på den helt rigtige måde Sommerhuse Du kender ham fra bandet a-ha: Nu står han bag nyt gæstehus for design- og naturelskere Jul Nu er Royal Copenhagen klar med årets juleborde: Se idéerne, du kan bruge derhjemme
Sommerhuse I Josephine og Askes sommerhus er julen som en pladderromantisk julefilm – på den helt rigtige måde