© bobedre.dk

Opskrift på æbledessert i glas

Efterår betyder, at de danske æbler er klar til at blive plukket – brug dem fx til en lækker æbledessert som denne.

Æbledessert i glas

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Crumble

  • 13 g mel
  • 13 g mandelmel
  • 13 g sukker
  • ¼ tsk. stødt nellike
  • ¼ vaniljestang
  • 13 g blødt smør

Æblekompot

  • 200 g æbler (rensede)
  • 37 g sukker
  • ¼ dl vand
  • De to halve og skrabede vaniljestænger fra crumbleopskriften

Rosencreme

  • ½ dl piskefløde
  • 10 g æggeblommer
  • 15 g sukker
  • 50 g natural flødeost
  • ½ spsk. flormelis
  • ¼ spsk. rosenvand

Pynt

  • ¼ æble
  • en smule flormelis

Sådan gør du:

Crumble

  1. Kom mel, mandelmel, sukker og nellike i en skål. Flæk vanilje-stangen på langs. Skrab kornene ud (gem vaniljestangen), og kom dem i skålen.
  1. Tilsæt smør, og saml dejen til en løs dej af store krummer.
  1. Stil i køleskabet i 1 time.• Forvarm ovnen til 170°, beklæd en bageplade med bagepapir, og bred dejkrummerne ud på pladen.
  1. Bag i ca. 15 min., eller indtil de er gyldne.
  1. Afkøl på en rist.

Æblekompot

  1. Skræl og halvér æblerne, fjern kernehuse, og del i mindre stykker.
  1. Kom i en gryde, tilsæt sukker, vand og de skrabede vaniljestæn-ger. Læg låg på, og lad æblerne blive til kompot over svag varme.
  1. Hæld kompotten i en skål, og afkøl helt. Opbevar den på køl.

Rosencreme

  1. Pisk fløden til blødt skum. Dæk skålen til, og stil den i køleskab til senere brug.
  1. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål. Sæt skålen over et varmt vandbad, og rør med et piskeris, indtil blandingen er 85°.
  1. Fjern skålen fra varmen, og pisk, indtil blandingen er helt afkølet.
  1. Kom flødeost og flormelis i en skål, og rør det glat og ensartet.
  1. Tilsæt rosenvand og de afkølede æggeblommer.
  1. Tag skålen med flødeskummet, og vend det rundt én gang med et piskeris i det tilfælde, at der skulle være tynd fløde i bunden.
  1. Vend flødeskummet i med en gummidejskraber. Hæld evt. cremen i en engangssprøjtepose. Luk den til, og læg på køl.
  1. Fordel æblekompotten i 8 glas.
  1. Tag posen med creme, klip et hul, og ’luk’ glassene med creme.
  1. Fyld op med crumble. Pynt evt. med et blad verbena eller mynte.
  1. Skær papirstynde skiver af æble, med skræl på, drys lidt flormelis over, og tør dem på et stykke bagepapir i ovnen ved 120° i 30-40 min., indtil de er gyldne og sprøde.