Dansk sprutte med ristet blomkål og asiatisk sauce
© HAV TorvehallerneKBH - Anthon Unger

Dansk ”sprutte” med ristet blomkål og asiatisk sauce

Fisk går man ikke galt i byen med, og her kommer den med et asiatisk twist, der smager himmelsk.

Dansk ”sprutte” med ristet blomkål og asiatisk sauce

Fisk går man ikke galt i byen med, og her kommer den med et asiatisk twist, der smager himmelsk.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

Dansk ”sprutte” med ristet blomkål og asiatisk sauce


  • ½ stk. blæksprutte (600-800 gram)
  • ½ stk. blomkål
  • 75 g smør
  • dl god soya
  • ½ Bundt koriander
  • 40 g cashewnødder
  • ½ stk. chili
  • 1½ stk. hvidløg (fed)
  • ½ tsk. ingefær
  • 15 g kapers

Sådan gør du

  1. Klargør blæksprutten eller få din fiskehandler til det, så den er ren og lige til at gå til.
  1. Rids herefter vingerne og blæksprutten på indersiden.
  1. Skær blomkålen ud i små buketter, vend dem i olie og læg ud på en bageplade, bag dem ved 220 grader i ca. 10 min.
  1. Hak hvidløg, chili, persille, cashewnødder og ingefær fint og kom det op i en skål.
  1. Kom smørret i kasserolle og lad det brune godt af ved høj varme.
  1. Tilsæt de finthakkede ingredienser og kapers og når de er blevet tilberedt i ca. 30 sekunder, tilsæt så soya og skru ned for varmen.
  1. Tænd for en pande og lad den blive rygende varm. Læg blæksprutten på den rygende varme pande med den ridsede nedad – placér en kasserolle ovenpå, så blæksprutten fikseres og ikke ”folder op”.
  1. Lad blæksprutten stege ca. 4 min på den side og 30 sekunder på den anden. Skær den herefter i små mundrette bidder.
  1. Anret blomkål og blæksprutte på tallerkenen og hæld derefter saucen med fyld over, pynt til sidst med koriander.