© Styling: Lone Kjær, Foto: Tia Borgsmidt

Opskrift: Små koldskålstærter med marengs

Dansk sommer i én bid, får du med disse små tærter i portionsstørrelse. Knasende sprød bund og cremet, pikant ganache toppet med marengs sender dine smagsløg i himlen.

Koldskålstærter med brændt marengs

En bid af denne fine lille kage får straks tankerne i retning af sol og sommer. Bunden er knasende sprød, og fyldet en klassisk ganache med en pikant smag af koldskål. Venter du gæster, er det en sød lille dessertkage, som kan tilberedes i forvejen, men vent med den brændte marengs til lige før servering.

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 små tærter

Det skal du bruge

  • 2 kageringe, Ø 7 eller 8 cm
  • kagefolie
  • creme brulé-brænder
  • sprøjtepose + tylle

tærtebunde

  • 37 g kammerjunkere
  • 22 g smør

koldskålsganache

  • 75 g hvid chokolade
  • ¼ vaniljestang
  • ¼ dl piskefløde
  • ¼ dl kærnemælk
  • 7½ g citronsaft

marengs

  • ½ æggehvider
  • 18 g sukker

Sådan gør du

Tærtebunde

  1. Kom kammerjunkere i en frysepose, og knus dem helt fint med en kagerulle.
  1. Kom krummerne i en skål.
  1. Smelt smørret, og vend med krummerne.
  1. Sæt 8 kageringe med kagefolie på en lille bageplade med bagepapir.
  1. Fordel krummerne i kageringene, og pres godt sammen.
  1. Sæt kagerne i fryseren i ca. 30 min.

Koldskålsganache

  1. Hak chokoladen, og smelt i en skål over vandbad.
  1. Tag skålen af varmen.
  1. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
  1. Kom fløde og vaniljekorn i en gryde, og varm op til kogepunktet.
  1. Hæld fløden over den smeltede chokolade, og rør i midten af skålen med en dejskraber, indtil ganachen samler sig.
  1. Vend kærnemælk og citronsaft i.
  1. Stavblend ganachen, til den er silkeblød, og fordel den over tærtebundene.
  1. Stil tærterne på køl i min. 3 timer, indtil de har sat sig.

Marengs

  1. Pisk æggehviderne stive.
  1. Tilsæt sukkeret gradvist, og pisk, indtil du har en luftig marengs.
  1. Kom massen i en sprøjtepose med tylle.

Servering

  1. Løsn forsigtigt kagerne fra bagepladen.
  1. Anret, og dekorér kagerne med marengs lige før servering.
  1. Brænd med en creme brulé-brænder.