Lækkert og sundt bananbrød til den lille sult
Leder du efter et nemt og lækkert alternativ til de usunde kager, så er dette bananbrød den perfekte løsning.
AfSigne Moesby Leth / Amillionmiless.com
Opskrift på bananbrød
Det bedste er, at bananbrødet hverken indeholder hvedemel, raffineret sukker eller smør, men er stadig propfyldt med smag og sødme.
Til 6 personer
Det skal du bruge:
- 3 stk. banan
- 3 1/2 dl boghvedemel, lyst
- 1 spsk. kokossukker
- 1 knivsp. havsalt
- 1 tsk. vaniljepulver
- 2 tsk. kanel
- 1 1/2 tsk. natron
- 4 spsk. skyr
- 1/2 dl kokosolie
- 1 dl akaciehonning
- 2 stk. æg
- 50 g chokolade, mørk
Sådan gør du:
- Sæt ovnen på 150°.
- Mos bananerne grundigt med en gaffel, og hæld dem over i en skål.
- Tilsæt de våde ingredienser, og rør det hele grundigt sammen.
- Vend de tørre ingredienser i blandingen, og hæld dejen over i en brødform smurt med lidt olie.
- Bag bananbrødet, til det er gennembagt og gyldent, ca. 40 min.
- Lad bananbrødet køle lidt, inden du tager det ud af formen, men servér det gerne lunt.