Kom smør, flormelis, mandelmel, æg, vaniljekorn og 60 g af hvedemelet i en røreskål, og rør det sammen – brug hænderne. Tilsæt de resterende 175 g hvedemel og salt, når den første blanding er ensartet. Bland tingene hurtigt, men grundigt, sammen. Rul dejen ud i 2,5 mm’s tykkelse mellem to stykker bagepapir.
Læg dejen i køleskab, og lad dejen hvile i minimum 1 time, eller indtil den er fast.
Forvarm ovnen til 180 º ved varmluft.
Tag dejen ud af køleskabet, og lad den temperere en smule, før du forer en form med dejen. Beklæd overfladen med alufolie og fyld op med ris eller tørrede bønner. Bag tærtebunden blindt i ca. 25 minutter, eller indtil dejen er fast.
Fjern forsigtigt alufolie og ris. Skru ned for ovntemperaturen til 160 °.
Giv bunden nogle prik med en gaffel og lad den bage videre, indtil bunden er ensartet gylden. Afkøl tærtebunden helt, før du hælder kagecremen på.
Kagecreme med hindbærpuré
Giver ca. 800 g
Det skal du bruge:
1 god vaniljestang
750 g sødmælk
150 g æggeblommer (ca. 9 stk.)
225 g sukker
70 g majsstivelse
100 g hindbærpuré
1 spsk. citronsaft
Sådan gør du:
Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og bring stang og korn i kog sammen med mælken. Kom æggeblommerne i en skål, og pisk dem sammen med sukkeret, til blandingen er ensartet. Tilsæt majsstivelse uden at piske. Hæld den kogende mælk i blandingen under piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og sæt den over varmen. Lad cremen koge i 1 minut under kraftig piskning. Pas på, den ikke brænder på. Hæld cremen gennem en sigte over i en skål, og tilsæt hindbærpuré og citronsaft. Dæk overfladen til med husholdningsfilm, og lad den køle af i køleskabet indtil brug. Pisk cremen igennem, før du fordeler den over tærtebunden.
Pynt med friske hindbær.
Tip: Brug evt. friske hindbær og sigtet flormelis blandet med frysetørrede, formalede hindbær.