Super lækker cheesecake med knasende kiksebund, syrligt sød og dejligt blød hvid chokolade flødeostecreme samt en topping af eksotisk passionsfrugt.
Undgå at skærmen slukker
Ingredienser
2
personer
Cheesecakebund
30
g
digestive kiks
20
g
smør
¼
stk.
økologisk citron
Flødeostecreme
35
g
hvid chokolade
½
stk.
husblas, blad
40
g
flødeost
20
g
creme fraiche, 18%
8
g
sukker
¼
stk.
vaniljestang
¼
stk.
økologisk citron
⅓
dl
piskefløde
Passionsfrugtgelé
1½
stk.
passionsfrugt
½
stk.
husblas, blad
8
g
sukker
Pynt
½
spsk.
hindbær, frysetørret
½
spsk.
hvid chokolade, perler
Sådan gør du
Cheesecakebund
Knus kiksene fint i en blender. Smelt smørret og bland det sammen med kiks og citronskal i en skål.
Fordel kikseblandingen i en springform, ca. 20 cm i diameter, med bunden beklædt med bagepapir.
Sørg for at presse godt, så blandingen samler sig som en bund. Stil på køl og lav flødeostemassen imens.
Flødeostecreme
Smelt den hvide chokolade i vandbad eller i mikrobølgeovnen ved medium effekt og køl den let af.
Udblød husblas i koldt vand, ca. 5 min.
Pisk flødeost, creme fraiche, sukker, vaniljekorn og citronskal sammen i en skål.
Vend den afkølede hvide chokolade i cremen. Pisk fløden til en let skum og stil til side.
Vrid husblas fri for vand, og smelt den forsigtigt ved lav varme i et vandbad i en lille gryde eller i mikrobølgeovnen.
Husblassen skal blive flydende, men må ikke boble.
Rør to teskefulde flødeostecreme ud i husblassen for at køle den ned, og tilsæt den til resten af flødeostecremen. Rør godt rundt.
Vend til sidst flødeskummet i cremen. Hæld flødeostemassen over bunden, og sæt kagen på køl i 4 timer eller gerne natten over.
Passionsfrugtgelé
Si kernerne fra passionsfrugterne, og lad saften dryppe ned i en lille gryde, ca. 150 g. Udblød husblas i koldt vand. Varm passionsfrugtsaft og sukker op i gryden.
Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme passionsfrugtsaft, så den smelter.
Køl saften af (den må ikke sætte sig), og hæld den så over flødeostemassen. Lad geléen sætte sig, på køl, inden servering.
Servering
Pynt kagen med frysetørrede hindbær og hvid chokolade lige inden servering.