
De vildeste hotelpools i verden
Skal du springe i en af de her drømmebaljer? Vi har fundet nogle af verdens mest spektakulære hotelpools - hvad siger du fx til rødt vand og svømning ved siden af elefanter?
AfAnja Bruneskjold
Udsigten fås ikke bedre end fra Grace's pool på Grækenlands populære ferieø Santorini. Hotellet, som ligger i den lille by Imerovigli. giver også de bedste betingelser for at udforske øen udenfor hotellet.
The Joule Hotel i Dallas, som tidligere husede Dallas National Bank, var sidste år gennem en større renovation, som blandt andet betød en pool på hotellets tagterrasse. Udsigten ud over byen kan nydes gennem poolens glasvægge.
På en klippe på Balis skønne østkyst findes Amankila - én af de tre Aman-hoteller på øen. Den tredelte pool leder tankerne hen på rismarker, som findes i store dele af regionen.
På Four Seasons Safari Lodge i Tanzanias Serengeti National Park kan gæster komme helt tæt på det vilde dyreliv og sletterne udenfor – helt uden at forlade poolen.
Dette hotel er designet af den kendte arkitekt Moshe Safdie og har en af de største tagterasse-pools i verden. Hotellet Marina Bay Sands i Singapore tilbyder således også den bedste udsigt.
Guldfliserne, som er udformet af en lokal kunstner, tilfører en særlig magi til Gold Energy Poolen på St. Regis Lhasa i Tibet. Ved poolområdet er der fin udsigt over resortes sø og det gamle Himalaya Palace, som tidligere fungerede som Dalai Lamas bopæl.
På Libraryhotel på den thailandske ø Koh Samui findes “The Red Pool”. Her lokkes gæster af de fortryllende, mosaiske fliser i farverne gul, orange og rød.