I 2006 blev han færdiguddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og i 2007 satte han de første vinstokke. Daniel Milan er kunstner, men også vinbonde og manden bag Vexebo Vin.
I sin kunst beskæftiger han sig primært med tegning og grafik og er optaget af relationer mellem mennesker og tings flertydighed.
Hans værker har været udstillet i både ind- og udland og steder som Nikolaj Kunsthal, Charlottenborg og Gl. Holtegaard, mens hans økologiske naturvin bliver solgt på restauranter, som Geranium, Kadeau og Amass.
– Jeg begyndte at planlægge vinmarken sidste år på Kunstakademiet. Når man kommer ind på akademiet, er man helt høj og det er jo det vildeste at komme igennem nåleøjet, men jeg kunne godt se, at jeg også havde andre interesser end kun kunst, fortæller han.
Vin med et budskab
Det var ikke helt fremmed for Daniel at kaste sig over et landbrugsprojekt. Inden han kom ind på Kunstakademiet, gik han nemlig på den Økologiske Landbrugsskole. Han gjorde dog aldrig uddannelsen færdig, for da han kom ind på Kunstakademiet, droppede han for en stund sine landmands-drømme, og uddannede sig i stedet som billedkunstner.
– Jeg var drevet af et behov for at bevise, at man ikke bare kan lave vin, men at man også kan lave økologisk vin i Danmark. Jeg vil gerne have, at folk får øjnene op for jordens begrænsede ressourcer. At det betyder noget, hvilke fremstillingsmetoder, vi bruger, og at det gør en forskel, om vi er bæredygtige eller ej, siger han, og fortsætter:
– Jeg ser mine flasker som en slags ambassadører for en anden måde at gøre tingene på. Det handler om at være med til at skabe en forandring og vise, at det er muligt at gøre tingene anderledes og ordentligt inden for de systemer, der eksisterer.
En fantastisk åbenbaring
Selvom Daniel havde en god forudsætning for at kaste sig ud i at dyrke økologiske druer, vidste han ingenting om vinificering og om, hvordan druer egentlig bliver til vin. I starten tilsatte han derfor svovl, som man gør med konventionel vin, men da han fandt ud af, at man kunne lave vin helt uden tilsætningsstoffer, var han ikke i tvivl.
Han tog derfor skridtet videre og begyndte at lave naturvin.
– For mig har naturvin været en helt fantastisk åbenbaring. Det har givet det et ekstra aspekt. Den måde, jeg laver vin på, er den mest hardcore. Druerne er dyrket helt uden sprøjtemidler. Jeg bruger ingen kemi i vineriet og alt er lavet med håndkraft. Det er helt ind til kernen af, hvad det vil sige at lave naturvin, siger Daniel, og fortsætter:
– Det kræver mere tid og energi. Uden tvivl. Men det afspejler sig også i det endelige produkt.
Spontant og vildt
Som navnet hentyder til, så er naturvin lavet så naturligt som muligt og med mindst mulig påvirkning. For eksempel spontangærer vinen, og der er ikke tilsat smagsprofilerede gærtyper, som i konventionel vin. Det betyder blandt andet, at man ikke kan styre smag og aroma på samme måde.
– Jeg kan godt lide, at der er en spontanitet over naturvin, ligesom jeg har det i min kunst. Det kan ikke kontrolleres og man kan ikke lave to naturvine, der er ens.
En kunstnerisk tilgang
Vexebo Vin har fra starten af været et soloprojekt. Vinmarken hører til hans forældres gård i landsbyen Veksebo i Fredensborg, men det er Daniels projekt. Han har ikke nogen ansatte, men familie, venner og frivillige hjælper lidt til, når der er brug for det.
– Jeg har selv bygget det op og langsomt købt de ting, jeg skal bruge. Jeg har ikke nogen investorer eller et stort lån i banken. Det hviler økonomisk i sig selv. Jeg kan gøre, som jeg vil og jeg skal ikke lave vin på en bestemt måde for at tjene mine penge, siger han, og fortsætter:
– Jeg havde ikke nogen businessplan, da jeg gik i gang, jeg havde nok en mere kunstnerisk tilgang. Jeg var mest optaget af at bevise, at det godt kunne lade sig gøre. Men det er ikke en guldgrube, og man skal ikke gøre det for pengenes skyld. Der er en frihed i at lave det jeg vil, når jeg vil, men der er da også nætter, hvor jeg ligger vågen og tænker på, hvordan jeg får betalt en regning, siger han.
Udover vinen og kunsten arbejder Daniel også som vikar på et bosted, og så er han med til at drive den øvrige gård sammen med sine forældre, der er gået på pension.
Fra by til land
De første mange år af vinprojektet boede Daniel på Nørrebro i København sammen med sin hustru og deres to døtre. Men for fem år siden tog han sit liv op til revision, da han stod midt i en skilsmisse. Det kom til at betyde et adresseskifte fra storbyen og ud til den lille landby i Fredensborg.
– Jeg har altid drømt om at bo på landet, så jeg tænkte, at nu skulle det være. Her er jeg tættere på min vinmark, tættere på mine forældre og bare tættere på naturen. Jeg er ligesom en gammel elefant, der er vendt hjem. Jeg har ikke fortrudt det et øjeblik, siger Daniel og griner.
I Vexebo er Daniel flyttet ind i en gammel ledvogterbolig, der er nabo til hans forældres gård og hans egen vinmark. Det var et gammelt dødsbo, da han overtog det, og han har selv sat det i stand. Garagen har han omdannet til et vineri.
Ro og rage
Han har dog ikke sluppet byen helt. Blandt andet går hans to døtre stadig i skole i København, så når de bor hos ham hver anden uge, må han dagligt tage køreturen ind til byen.
– Jeg kunne godt nævne roen, som et plus ved at være flyttet ud af byen, men jeg kan også godt lide rage og kaos. Men jeg føler en mere kontemplativ ro her end i København. Det betyder noget, hvad man vågner op til og ser ud af sit vindue som det første om morgenen. Her ser jeg ud på landskabet og når jeg åbner døren, træder jeg lige ud i det.
Større glæde
Fra sit hjem i Nordsjælland dyrker Daniel ikke kun vin, men også sin kunst. De to ting har eksisteret sideløbende i hans liv siden 2007. I starten fyldte kunsten mest. Han har været tilknyttet flere gallerier i Danmark og et i Tyskland, lavede løbende udstillinger, underviste på Holbæk Kunsthøjskole og Kunstakademierne og startede forlaget Milan Verlag, som stadig er aktivt, hvor han udgiver kunstbøger med både egne og andres værker.
– Jeg skaber stadig kunst, men min udstillingsfrekvens er faldet. Jeg har en større glæde ved kunsten nu end tidligere. Da jeg var ung og lige startet, var min kunst mere diffus, og jeg havde ikke samme sikkerhed omkring det. Nu har jeg en større ro, og jeg er ikke så optaget af, hvad publikum vil synes eller om det passer ind i en udstillingskontekst.
Pirrende vildskab
Selvom Daniel skaber vin og kunst på samme matrikel, har han valgt ikke at blande de to ting alt for meget. Han bruger for eksempel ikke nogen af sine egne kunstværker på vinetiketterne. I stedet har han designet en helt klassisk etikette til Vexebo Vines hvid-, rød- og orangevin, og værket på hans Pet Nat, står kunstnerkollegaen Peter Larsen bag.
– Jeg bruger ikke min egen kunst, for jeg kan godt lide, at der er lidt adskilte døre imellem de to verdener. Vin er et nydelsesprodukt og kunst er kontemplativ. I stedet gik jeg bevidst efter at designe en old school etikette. Jeg kan godt lide kontraster – det klassiske overfor det vilde. Det er pirrende, at der kan være vildskab i en fast form.
Bedre, ikke større
Hvert år får Daniel Milan ca. 1500 flasker ud af sin ene hektar vinmark. Selvom hans vin er eftertragtet og nyder stor anerkendelse, så har han ingen planer om at udvide produktionen.
– Vi har en ide om, at hvis vi gør noget godt, så skal man gøre det større. Det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere fokusere og gøre det endnu bedre. Måske kan det udvikle sig på andre områder. Nu brygger jeg også cider (Vexebo Cider, red.) med to venner, jeg har lavet en vermouth, og jeg har holdt små musikfestivaler her. Vinmarken skal ikke vokse, men man kan altid blive bedre til at lave endnu bedre druer.
Læs mere om Vexebo Vin på deres hjemmeside.
