17 lokale gårdbutikker i Danmark
I alle afkroge af Danmark kan du støde på små, lokale gourmetbutikker, som gemmer på gode råvarer og produkter af høj kvalitet. Se her, hvor du finder nogle af dem.
Aarstidernes Gårdbutik - Krogerup Avlsgaard, Humlebæk
Udover at være en af Danmarks mest kendte leverandører af måltidskasser, så har de også en hyggelig gårdbutik, hvor du finder et friskt udvalg af frugt og grønt samt brød og mejeriprodukter.
Læs mere om stedet her.
Spirelyst gårdbutik, Nibe
Her i den lille butik er mottoet: "Du bliver, hvad du spiser," og derfor finder du kun lækre, økologiske varer. Kødet og æggene er endda fremavlet på gården.
Læs mere om stedet her.
Økogaardens Baksminde, Aasa
På æblerov? Så er denne gårdbutik noget for dig. Her kan du få forskellige slags most og juice samt marmelade, alt sammen lavet på plantagens egne økologiske æbler, pærer og bær.
Læs mere om stedet her.
Gartnergården Århus, Skødstrup
Her finder du lækre og friske grøntsager samt en fin interiørafdeling, en café og et take-away køkken med tapas anretninger.
Læs mere om stedet her.
Skovgaard Gårdbutik, Them
I gårdbutikken i Midtjylland finder du kvalitetskød fra egne dyr. I den hyggelige butik, som er indrettet som en gammel købmandsbutik, kan du finde alt fra kransekage og friskmalet kaffe til brugskunst. Og som prikken over i'et har du også muligheden for at opleve deres helt egen vinkælder.
Læs mere om stedet her.
Rokkedyssegård, Værløse
Er du på udkig efter friske sommerbær? Så finder du blandt andet lækre jordbær, hindbær og kirsebær i massevis ved Rokkedyssegårds fire caféer i Nordsjælland og i deres gårdbutik.
Læs mere om stedet her.
Herregårdens Madbutik, Møltrup
I Madbutikken finder du et stort og spændende udvalg af specialiteter fremstillet på stedet. Du kan blandt andet finde lækkert og friskt hjemmebag.
Læs mere om stedet her.
Hopballe Mølle Gårdbutik, Jelling
Gårdbutikken emmer af idyl og gemmer blandt andet på lækre kvalitetsvarer såsom deres egne Hopballe velfærdskyllinger. Foruden de lækre kyllinger kan du få en masse delikatesser som ost, vin, oliven og pesto.
Læs mere om stedet her.
Hylkegaard, Voldby
I forretningen finder du både egne produkter samt et bredt udvalg af vine, sommerhonning, specialolier, eddike og sennep fra Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland. Du kan også finde champagnesabler og vinkølere.
Læs mere om stedet her.