© Warner Bros. Pictures

Et ildsted lavet af hænder og en spisestue i sølv: Se de vilde kulisser i længe ventet filmatisering af bogklassiker

Der er fuld plade i drama og symbolik i indretningen af kulisserne til filmatiseringen af klassikeren Wurthering Heights - Stormfulde Højder - fra 1847. Se billederne fra kulisserne, der er som at træde ind i en drøm - på godt og ondt.

Få ting kan efterhånden få internettet op at køre som når klassikere kommer i hænderne på kreative.

Derfor var både litteratur- og filmfans hurtigt ude med riven, da de første billeder fra filmatiseringen af Emily Brontés bogklassiker Wurthering Heights, på dansk Stormfulde Højder, fra 1848 kom ud.

Både valget af de to verdensstjerner Margot Robbie og Jacob Elordi som hovedrollerne Cathy og Heathcliff har fået kritik, mens flere også har kommenteret på kostumernes mangel på historisk præcision.

Èn ser dog ikke ud til at have vakt utilfredshed - nemlig kulisserne. For det er da også svært ikke at glæde sig til at se den stormfulde kærlighedshistorie, når man ser de smukke indretninger – og hører tankerne bag detaljerne.

LÆS OGSÅ

Kulisser med følelser

Først og fremmest er kulisserne heller ikke historiske korrekte, men det er en helt bevidst handling fra både Instruktør Emerald Fennell, der også står bag det virale superhit af en film Saltburn, og fra produktionsdesigner Suzie Davies.

De har nemlig det formål at understøtte temaerne i historien på en ultra symbolsk måde, og derfor er kulisserne også noget af et visuelt slaraffenland. For fremfor at sigte efter at ramme tidsperioden, historien foregår i, har man gået gået efter at ramme de følelser, historien fremkalder.

Det har man gjort med surrealistiske kulisser, der spiller på typiske stilarter for perioden på en moderne og næsten karikeret facon. Blandt andet med et rum udført komplet i sølv og, blankpoleret gulv i den rødeste røde farve og andre næsten makabre detaljer.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Hænder og latex på væggene

For eksempel er farven på væggene i Cathys soveværelse taget direkte fra skuespiller Margot Robbies hud. For i stedet for bare at male det lyserødt, skulle det have en lyserød tone, som fremkaldte en smule ubehag. Derfor tog man et billede af Robbies arm og printede det på store stykker latex. De stykker blev så spændt ud på væggen i kulisserne, hvorfor de lyserøde vægge i virkeligheden er store stykker polstrede latexprint. Yikes.

Og det er ikke den eneste makabre detalje. For overalt på filmsettet kan man også finde hænder.

Fra støbte hænder på væggene og som lysestager til et helt ildsted lavet af hænder i lag. De er der ikke bare for at bidrage med en uhyggelig og ængstelig stemning, men understøtter også hovedpersonernes sensualitet og seksualitet.

Den symbolik gennemsyrer hele filmens visuelle sprog. Og netop derfor skal du nok heller ikke forvente en klassisk fortolkning af den kendte bog, men derimod en mere fri fortolkning med et væld af gennemtænkte detaljer.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Wurthering Heights er en af de mest ventede film i år. Den er instrueret af Emerald Fennell og får dansk biografpremiere den 12. februar.

Margot Robbie er kendt fra film som Barbie, Wolf of Wall Street, Once Upon a Time in Hollywood, mens Jacob Elordi er særligt kendt for Euphoria, Saltbun, Frankenstein.

--