Kom med til jul på slottet, hvor Marthe og familien bor på imponerende 5000 m2

– En af de ting, der skal være på bordet, er "fenalår", som er et stykke kød fra får eller ged, som er saltet og tørret. Da jeg var lille, lavede mine forældre det selv, og det hang ofte flere år i kælderen, inden det var færdigt. En anden traditionel ret er "rakørred", der er fermenteret ørred, der laves på samme måde som islændinge laver fermenteret haj og svenskere laver deres surstrømming. Norsk rakørred spises med rømme, som er syrnet fløde, norsk fladbrød og løg. Endelig skal der være "pinnekjøtt" på bordet, som er sider af ribben, der er saltede og tørrede og derefter røget over birkepinde, forklarer Marthe Høver.

Hun skynder sig dog at tilføje, at det allerbedste, hun kan få at spise til julemiddagen, er hendes mands uovertrufne hjemmelavede foie gras.

Gurrehus Slot

De historiske optegnelser om Gurre Borg skriver sig tilbage til midten af 1100-tallet. Der er ingen beretninger om bygherre eller årsag til borgens opførelse, men Gurre Borg blev brugt som kongebolig og møntslageri langt ind i 1400-tallet. Omkring 1720 opstod Gurrehus ved siden af Gurre Borg, og siden 1779 har der været forskellige ejere.

Marthes ægtemand erhvervede ejendommen i 2009 og har siden renoveret slottet sammen med arkitekt Lars Gitz.

Denne del af ejendommen blev tegnet af arkitekten Chr. Abrahamsen for Fredrik Tetuin fra det Tetuinske handelshus. I denne elitismens tid valgte man flere stilarter. Til bygningens ydre faldt valget på renæssancen med et slotsagtig præg med tårn, karnapper og kviste. De indre sale er præget af rokoko, mens trappetårnet er i gotisk stil. Da prins Georg af Grækenland, der blev gift med prinsesse Marie Bonaparte, overtog ejendommen i 1914, fik han hjælp af arkitekt Godtfred Tvede, som valgte at modernisere ejendommen fra Tetuins neorenæssance til samtidens foretrukne stilfærdige barok. Samtidig blev meget af pynten skrabet af og tårnet, der nu er sat tilbage, fjernet.

Den historiske ejendom på 5000 m2 ligger i Gurre i Nordsjælland omgivet af et smukt naturområde. Her har flere forfattere og kunstnere haft deres virke gennem tiderne, bl.a. Drachmann med "Gurre" og "Den hellige ild", Heibergs skuespil "Syvsoverdag", H.C Andersen, som har skrevet flere sangtekster fra området omkring Gurre, og ikke mindst filosoffen Søren Kierkegaard, som skrev om Gurrehus Slot, at "... her er godt at være".

På nær stalden er alt på slottet blevet renoveret. I huset ses et historisk våbenskjold, der tilhører prins Georg, i trappen, og de nuværende ejere har fået lavet deres eget våbenskjold.

Juletraditioner på slottet

Marthe Høvers boligstil har ikke ændret sig så meget gennem tiderne, og hun har stadig ting, fra da hun første gang flyttede hjemmefra. Ikke mindst julepynt, som hun holder meget af, bliver gemt og genbrugt i nye sammenhænge, hver gang slottet skal pyntes op til jul.

– Jeg elsker at hygge og pynte og bare være sammen med andre i julen. Vi er ofte mange, og de sidste år er hele min familie også ankommet fra Norge for at holde jul her. Så det er godt, at vi har soveværelser nok. Min bedste tid på dagen er om morgenen. Morgenstunden. Dér elsker jeg at sidde med kaffen og høre musik, inden andre vågner. De gange, jeg har boet i en storby, er jeg altid stået op tidligt, for jeg elsker at se en storby vågne. Det samme gælder naturen, set fra slottet, forklarer Marthe Høver.

Blandt de faste juletraditioner er også et besøg i den lokale kirke – ikke fordi Marthe Høver er specielt troende, men fordi det er hyggeligt.

– Julen er en af de få gange, jeg besøger kirken i løbet af året. Vi er så heldige herude, at vi har verdens mest cool kvindelige præst, og den allersmukkeste kirke, hvor vi da også blev gift, fortæller Marthe Høver.

Ellers foregår julen på Gurrehus Slot på samme måde hvert år. Det er som i nytårsfilmen "90-års-fødselsdagen", siger en smilende Marthe Høver. Efter julemiddagen danser familien om juletræet, eller danser rundt i alle salene, op på loftet og tilbage igen.

– Vi synger en blanding af norske og danske julesange og salmer, når vi danser om juletræet. ”Reven rasker over isen” og ”På låven sitter Nissen” eller ”Nu tennes tusen julelys”, ”Jeg gikk meg over sjø og land”, ”Dejlig er jorden”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”Du grønne glitrende tre”, ”Et barn er født i Betlehem”, ”Glade jul”, ”Jeg er så glad hver julekveld” og ”Nå er det jul igjen”, fortæller Marthe Høver.

I det hele taget betyder julen meget for Marthe Høver, ikke mindst fordi det samler familien. Men hun understreger, at det er hyggen, hun går op i, og ikke så meget, om der er pyntet op på den ene eller den anden måde i hjemmet.

– Det er ikke så vigtig med en fast og bestemt stil, når jeg pynter op. Det vigtigste er, at det lykkes mig at skabe et levende hus med grin, god mad og drikke, hvor vi kan være sammen med familie og venner, siger hun.