
Brug julepynt som dekoration på bordet. Tallerken lille 219,95 kr., stor 299,95 kr. fra Pillivuyts vinterstel designet af Vissevasse.

Skål 219,95 kr. fra Pillivuyts vinterstel designet af Vissevasse.
Se, hvordan du skaber hyggelig stemning omkring bordet i den mørke vintertid.
AfDen kolde tid er over os og julen nærmer sig. Det betyder hyggelige stunder rundt om bordet. Vi guider til at dække et eventyrligt vinterbord, der skaber den helt rette stemning.
De hyggelige forberedelser til jul er fyldt med traditioner. Ofte spreder julestemningen sig for alvor, når man finder yndlingsjulepynten frem eller spiser den traditionelle julemad. Et stel der egner sig til jul og vinter er en god måde at skabe traditioner omkring bordet, så man kan tage det frem år efter år og mindes hyggelige stunder med ens kære.
Pillivuyt har netop lanceret et nyt vinterstel, der egner sig både jul og den kolde vintertid. Stellet er designet af Vissevasse og er karakteriseret af det fine vinterlandskab, der pryder tallerkener og skåle.
For at skabe kontrast til det service, du har valgt, er det en god idé at bruge naturen i din borddækning og dermed skabe hygge. Det giver et uformelt og skødesløst look, når der er grene fra haven eller kogler på bordet. Du kan også bruge glaskugle-kogler i sarte farver, så du skaber julestemning på en utraditionel måde.
Når bordet skal dækkes, er det en god idé at tænke farverne igennem, så dug, service og servietter matcher hinanden. Et godt tip er at lege med farver på lysene. Det behøver ikke at være et klassisk hvidt lys. Tag udgangspunkt i de farver, der går igen på for eksempel stellet eller dugen, så der er en rød tråd.