smuk bogreol i mørkt træ
© Fogia

28 bogreoler, der giver orden i hjemmet

Har du bøger, nips eller stueplanter, som du gerne vil vise frem? Få orden på det hele med en stilfuld bogreol. Find inspiration her!

Bogreoler er både praktiske og smukke – men de er også med til at give hjemmet personlighed.

Vis dine favoritbøger og pyntegenstande frem på hylderne, og gem alt det, du ikke vil vise frem, væk bag lukkede låger.

Find inspiration herunder.

28 stilfulde bogreoler, der med garanti vil pynte i hjemmet

Beige bogreol fra Ferm Living med glashylder
© Ferm Living

1 Bogreol med glashylder

Den smukke beige giver varme til den industrielle bogreol med metalramme og glashylder – et perfekt miks mellem det bløde og det hårde.

Haze bogreol, 7.999 kr., Ferm Living

© Montana

2 Bogreol af moduler

Montana er kendt for sine farverige modulreoler, der let og elegant giver nyt liv til stuen eller hjemmekontoret. Bogreolen består af seks moduler, som du kan placere over eller ved siden af hinanden – eller måske en blanding?

READ bogreol, 24.320 kr., Montana

Minimalistisk bogreol i stål fra Venture Home
© Ellos

3 Industriel reol

Den asymmetriske bogreol i stål har et stramt og minimalistisk udtryk, som giver nips og bøger lov til at få opmærksomheden. Reolens rum og hylder er i forskellige størrelser, der gør det enkelt at placere alt fra accessories til større bøger, magasiner og planter.

Reol Sila, 1.849 kr., Venture Home

reolsystem fra Hay
© Hay

4 Bogreol med skab

Det enkle og funktionelle reolsystem fra Hay giver dig mulighed for at designe din bogreol, så den passer til netop dit behov. Kombinationen her giver mulighed for at gemme sager væk bag de neutrale låger, så fokus i stedet kommer på de fine ting på hylderne.

New Order reolkombination 502, 9.824 kr., Hay

stacket bogreol fra muuto
© Muuto

5 Byg din egen bogreol

Reolsystemet Stacked fra Muuto kommer i forskellige moduler, der kan klipses sammen og stables til præcis den størrelse og form, du ønsker. Byg reolen op fra gulvet, eller hæng den på væggen – du bestemmer!

Stacked bogreol, 26.765 kr., Muuto

Rod bogreol fra Bolia
© Bolia

6 Bogreol i træ

Denne stilfulde bogreol i træ kommer i et væld af udgaver. Vælg mellem mørkolieret eller lyst træ, og match det med sortlakeret, grålakeret eller messingbelagt stål. På den måde sikrer du, at reolen passer til netop din stil.

Rod reol, 18.922 kr., Bolia

reolvæg fra string furniture
© String Furniture

7 Hyldesystem til dine bøger

Svenske String Furniture inspirerer os til at samle al opbevaring på en og samme vægreol. Sæt den sammen med de hylder, skabe og skuffer, du ønsker – så bliver der plads til både bøger, planter, kunst og meget mere.

Bogreol, Fra 6.950 kr., String Furniture

smuk bogreol i mørkt træ
© Fogia

8 Bogreol til væg, gulv eller loft

Den prisvindende modulreol fra Fogia er designet til let at kunne laves om i takt med flytninger, livsændringer og nye behov.

Bogreolen kommer i lakeret eg eller valnøddetræ og kan stå på jorden, fæstnes på væggen eller hænge ned fra loftet, så den kan tilpasses ethvert rum.

Bond bogreol, 17.169 kr., Fogia

fleksibel bogreol fra boconcept
© BoConcept

9 Fleksibel bogreol med skabe og skuffer

Er du til asymmetri eller rene linjer? Copenhagen bogreolen fra BoConcept kan designes med forskellige indsatser, så du får netop det udtryk og den funktionalitet, du går efter.

Copenhagen Bogreol, 48.690 kr., BoConcept

Skrueløs bogreol fra hem
© Studio deFORM

10 Fladpakket uden skruer

Fladpakkede reoler behøver ikke betyde kryptiske brugsanvisninger, forsvundne skruer og febrilsk skruetrækkerjagt. Londonbaserede Studio deFORM har lavet en skrueløs bogreol for svenske Hem, der kan foldes ud på ingen tid – smart! Og så fungerer den tilmed perfekt som rumdeler med sine zig zag konstruktion af hyldegavlene.

Zig Zag reol, fra 6.326 kr., Hem

Demon bogreol fra gubi
© Rosborg Møbler

11 Rå, væghængt bogreol

Demon Shelf fra Gubi blev designet af Mathieu Matégot tilbage i 1953. Det cool hyldesystem fås i forskellige størrelser og træsorter, så du kan tilpasse det til netop dit hjem. Udtrykket med de geometriske hyldeknægte i metal giver kant, som egner sig perfekt til den mere maskuline indretning.

Demon Shelf med 5 hylder, 9.999 kr., Gubi

åben bogreol fra ikea
© IKEA

12 Personliggør din IKEA-bogreol

Den minimalistiske reol fra IKEA giver en åben og luftig følelse med det enkle design og hylder i stål. Stellet er fremstillet af ubehandlet træ, så du har mulighed for at friske den op med sandpapir eller lak, og på den måde gøre den mere personlig.

Ekenabben bogreol, 659 kr., IKEA

Bogreol med læderstropper fra Bolia
© Bolia

13 Bogreol med læderremme

Strap vægreolen er en enkel og fleksibel bogreol fra Bolia, hvor dine pyntegenstande kommer til sin ret. Hylderne er justerbare og kan sættes sammen på flere måder, og læderremmene spiller elegant sammen med det massive egetræ.

Strap bogreol, 20.859 kr., Bolia

Trekantet bogreol fra hay
© Hay

14 Trekantet reol til hjørnet

Har du et hjørne, du gerne vil udnytte? Så er den trekantede reol fra Hay perfekt til dit behov. Eiffel-reolen kommer i forskellige former og højder – og en lang række farver.

Eiffel reol, 3.999 kr., HAY

Fleksibel bogreol fra Moebe
© Moebe

15 Fleksibel bogreol med låger

Med reolsystemet fra Moebe er der rig mulighed for at få præcis den bogreol, du ønsker. Her kan du vælge mellem forskellige farver og funktioner, så reolen passer til netop dine behov.

Gem rodet væk bag lukkede skabe, hæng tøjet op på en bøjlestang, eller tilføj en bordplade, så du får bogreol og skrivebord i et – det er kun fantasien, der sætter grænser!

Reolsystem, fra 4.000 kr., Moebe

minimalistisk bogreol fra abstracta system
© Abstracta System

16 Enkel bogreol med metalstel

Det minimalistiske Abstracta System er designet af danske Poul Cadovius. Det enkle reolsystem giver dine bøger og nips lov til at være i fokus, og bogreolen kommer i et væld af farver, materialer og størrelser.

Abstracta system reol, 15.950 kr., Abstracta System

Specialtdesignet bogreol fra reolreol
© reolREOL

17 Unikke løsninger

Reolsystemet fra reolREOL er helt unikt. Det bliver nemlig specialdesignet til netop dit hjem, så det passer under din skråvæg, rundt om dit tv eller noget helt tredje. Derudover giver samlingerne cool kant til udtrykket.

Pris på forespørgsel, reolREOL

Boghylde fra OXDENMARQ
© OxDenmarq

18 Bogreol med marmordetaljer

Denne unikke hylde i marmor er designet af Dennis Marquart. Marmorpladerne fås i forskellige farvevarianter og rammen kommer i enten stål eller messing.

Morse hylde, fra 6.250 kr., OxDenmarq

Rund bogreol fra Woood
© Woood

19 Rund reol

Hollandske Woood er kendt for sine robuste, moderne og attraktive møbler, og med den unikke, runde bogreol kan du skabe blikfang i et særligt rum – fx et "hjemmebibliotek", hvor bøgerne gerne må fylde og dominere. Stil den i midten af rummet og lad den blive centrum i læseværelset.

Reol Trian, 11.499 kr., Woood

Pilaster bogreol
© Myran

20 Svævende bogstak

Pilaster-reolen er en svensk klassiker, hvor bøgerne ligger på de korte hylder, som dermed bliver nærmest usynlige, når reolen fyldes op. Brug den til at udnytte pladsen på en smal væg, eller sæt flere ved siden af hinanden for at skabe en større bogreol.

Pilaster reol, fra 4.950 kr., Källemo

hvid rumdeler reol med asymmetriske rum
© Decovry

21 Bogreol/rumdeler på hjul

Hjulene på denne bogreol gør det nemt og enkelt at flytte den rundt i hjemmet. Brug den til at inddele et stort rum i sektioner, mens din yndlingsnips kan beundres fra alle vinkler.

Southbury Bogreol, 3.199 kr., Woodman

enkel bogreol med marmor og messing
© Nordal

22 Elegant marmor

Den simple bogreol fra Nordal har et elegant udtryk med sandfarvet stål og hylder i marmor. Et oplagt valg, hvis du ikke ønsker at gå "trævejen".

Jungo reol, 9.900 kr., Nordal

montana bogreol
© Paustian

23 Stålreoler i valgfri farve

Montana Free er en serie af åbne bogreoler designet af Jakob Wagner, der kan sammensættes på kryds og tværs. Vælg mellem forskellige farver og størrelser, der alle giver hvert sit udtryk til rummet.

Free reol, 5.600 kr., Montana

Træhylder i eg fra andersen furniture
© Andersen Furniture

24 En anderledes bogreol

Så enkelt og fint kan det gøres! Denne væghængte hylde i eg passer ind i de fleste rum og kan opbevare alt fra bøger til kunstgenstande. Hæng den enkeltvis eller sæt flere sammen som her.

Wood wall, 779 kr., Andersen furniture

Bogreol af Børge Mogensen
© Carl Hansen & Søn

25 Klassisk, dansk designet bogreol

Den folkekære Børge Mogensen har designet et utal af højt elskede møbelklassikere – heriblandt en masse stole, men i porteføljen findes også denne smukke bogreol, der kommer i forskellige størrelser og udgaver.

Børge Mogensen reol BM0253-3, 13.965 kr., Carl Hansen & Søn

Ikea bogreol
© IKEA

26 Budgetvenlig bogreol fra IKEA

En vaske ægte klassiker, som mange før eller siden har været indehaver af: Ikeas 'Kallax'-reol. Den kan bruges til alt og tilpasses din smag, dit rum og dine behov. Gør den til din egen med skuffer, hylder, bokse og indsatser.

'Kallax' reol, 699 kr., Ikea

Eames storage unit bogreol
© Vitra

27 Klassisk design

Charles og Ray Eames designede Eames storage unit tilbage i 1949, og efterfølgende har hollandske Hella Jongerius givet reolen nyt liv i en mere markant og farverig udgave.

ESU-Reol, 17.450 kr., Vitra

House bogreol fra Bolia
© Bolia

28 Tidløs bogreol

Den elegante House reol fra Bolia kombinerer funktion med æstetik. Du kan let ændre reolens udtryk ved at flytte skillevæggene efter behov.

House Reol, 4.999 kr., Bolia