
En familie har forvandlet en slidt lade til et idyllisk fristed – detaljen med bruseren er bemærkelsesværdig
Første gang arkitekten besøgte laden, susede vinden ind gennem alle sprækker.
AfVed foden af De Spanske Pyrenæer er en nedlagt lade blevet transformeret til et idyllisk weekendhus.
I soveværelset er der ikke blot et imponerende kig til grønne skove og en brusende flod, men også rustikke stenvægge og karakteristiske trælofter, der bringer naturen indenfor – ligesom de er et vidnesbyrd om stedets historie og sjæl.
Første gang den spanske arkitekt Carlos Nicolau besøgte den nedlagte lade, susede vinden ind gennem alle sprækker.
Der var hverken elektricitet, rindende vand eller rumdeling, men der var ingen tvivl om, at det havde potentiale til at blive et helt fantastisk hus.
Klædeskabets udvendige side har fået monteret hylder for at skabe mere opbevaringsplads, der ikke fylder unødvendigt. Træboksen, der udgør skabet, er bygget efter japanske byggemetoder, hvor træstykkerne passes ind i hinanden uden brug af søm, hvilket giver den et ærligt udtryk. Langs husets nordside er der desuden bygget en bænk i egetræ, der fortsætter ud på badeværelset, hvor den understøtter håndvasken.
På badeværelset har man fået specialbygget et vaskemøbel med håndvask i Corian. På den rå stenvæg, der fortsætter fra soveafdelingen, hænger to enkle spejle uden rammer, der giver en fin kontrast til væggens runde former.