Louis Poulsen lancerer den kendte PH-pendel i ny spændende og varm farve. PH 3½-3 pendlen blev oprindeligt designet tilbage i 1926 af Poul Henningsen. Den nye lampe er selvfølgelig også udstyret med det ikoniske treskærmssystem, som kendetegner PH lamperne.
Den ikoniske lampe er lavet af mundblæst italiensk trelagsglas i en varm ravgul nuance, som skaber et varmt lys i hjemmet eller på arbejdspladsen. Alle pendler er fremstillet individuelt – derfor er de alle unikke.
PH 3½-3 pendlen er limited edition, og er kun tilgængelig indtil d. 31. december 2017.