Det historiske hotel i hjertet af København har for nyligt undergået en større renovering. Indvendig har den danske designduo Space Copenhagen stået for denne, hvor hver detalje er valgt med øje for Hotel SKT. Annæs langvarige historie.
Inspireret af Hammershøi
Ved renoveringen af Hotel SKT. Annæ var Space Copenhagen inspireret af den danske maler Vilhelm Hammershøi, som var kendt for en ganske stringent farvepalet, hvor sorte, hvide, grå og brune nuancer var dominerende.
Samtidig var maleren tæt knyttet til København, idet det var hans fødeby, og hvor han levede det meste af sit liv. Det var derfor et helt oplagt valg for Space Copenhagen at lade sig inspirere af ham.
Alle værelser på Hotel SKT. Annæ er holdt i afdæmpede farver, der virkelig giver plads til, at de små detaljer og det gode håndværk kan være i centrum. Lamperne fra Gubi skaber i sammensætning en fantastisk kontrast mellem BL5's kølige metal og det naturlige marmor i Gravity Table Lamp. For at understrege de jordnære farver er Nouveau Pin fra Please Wait To Be Seated tilføjet, der både fungerer som en praktisk opslagstavle og akustikforbedrende i rummet.
Væglampe BL5, Gubi. Fås i flere farver. Fra 4.325,00 kr.
Gravity bordlampe, Gubi. Fås i flere farver. Fra 4.895,00 kr.
Nouveau Pin, Please Wait To Be Seated. Fås i flere farver. Fra 1.395,00 kr.
Selvom tegningerne for stolene blev tegnet for et halvt århundrede siden, så er de klassiske stole stadig mindst lige så relevante i dag. CH20 Elbow Chair og CH33 er fremstillet i et karakterfuldt design med et levende, organisk udtryk, der gør stolene interessante og tidløse i moderne indretninger.
Hans J. Wegner CH20 Elbow Chair, Carl Hansen & Søn. Fås i flere farver. Fra 6.560 kr.
Hans J. Wegner CH33, Carl Hansen & Søn. Fås i flere farver. Fra 5.145 kr.
De rette tekstiler kan hurtigt transformere udtrykket i soveværelset, og det er bestemt ikke uden grund, at værelserne på Hotel SKT. Annæ er udstyret med tekstiler fra HAY.
Sengetæppet i klassisk design har en god tyngde, som gør, at det falder tungt over sengen.
Designet går igen i puderne fra samme serie, der har en karakteristisk knap i en kontrasterende farve, men farvevalget her er holdt i samme stringente farveskala, som resten af hotellet.
Mega Dot sengetæppe, HAY. Fås i flere farver. Fra 1.299,00 kr.
Dot Cushion, Surface, HAY. Fås i flere farver. Fra 549,00 kr.
Dansk design har fået en central rolle i renoveringen af Hotel SKT. Annæ, og det er tydeligt, at hvert element hylder den danske designtradition. Gulvlampen BL3 fra Gubi minder i udformning om en knejsende svanehals, som både giver lampen et skulpturelt udtryk og en høj anvendelighed. Den mundblæste bordlampe fra Rue Verte giver en tungere modpol til BL3's sirlige facon, og her er det fint at hæfte sig ved de unikke detaljer ved den håndlavede lampe.
Gulvlampe BL3, Gubi. Fås i flere farver. Fra 6.695,00 kr.
Flavia bordlampe, Rue Verte. Fås i flere farver. Fra 3.000,00 kr.
De klassiske stole er for mange indbegrebet af dygtigt, dansk håndværk, og det var derfor et naturligt valg for Space Copenhagen at bruge dem i indretningen.
Ole Wanscher, som står bag OW149 Colonial Chair, designede stolen ud fra en vision om at skabe tidløse møbler, der hyldede de klassiske designdyder. Trods sine raffinerede, slanke former er stolen meget stabil og kan snildt modstå hverdagens slid.
På samme måde kan den klassiske CH36 i FSC®-certificeret eg og sæde i slidstærkt papirgarn nemt bruges i både spisestuen eller den travle entré.
Stolen er udført med sans for detaljer i et enkelt og funktionelt design, der er stærkt inspireret af amerikanske shakermøbler.
Hans J. Wegner CH36, Carl Hansen & Søn. Fås i flere farver. Fra 5.485 kr.
Ole Wanscher OW149 Colonial Chair, Carl Hansen & Søn. Fås i flere farver. Fra 23.255 kr.
Selv de mindste detaljer er holdt i afdæmpede, støvede farver for at skabe et gennemgående roligt udtryk på hotellet. Puderne fra Society Limonta er skabt i en smuk, taktil hør i en grålig beige med lilla undertone. For at sikre, at både stof og tråd er i præcis samme farve, er puden først farvet efter, at den er syet.
De håndlavede Alabaster Hurricane-lysestager fra Rue Verte giver rummet et varmt, elegant skær, som nemt skaber hotelagtig velvære derhjemme.
Alabaster Hurricane, Rue Verte. Fra 550 kr.
Pude, Society Limonta, Studio Oliver Gustav. Fås i flere farver. Fra 663 kr.
På badeværelset er der tænkt over enhver detalje.
Spejlet med læderkant fra Gubi tilføjer for eksempel et råt udtryk til badeværelset, mens armaturet i børstet messing fra Dornbracht understreger den luksuriøse atmosfære. På badeværelserne hos Hotel SKT. Annæ kan du desuden finde de lækre produkter fra I Love Eco Essentials, og det kan vi absolut anbefale at kopiere på badeværelset derhjemme.
Hos I Love Eco Essentials er alt naturligt, bæredygtigt og økologisk, så der er virkelig tale om velvære med god samvittighed.
Adnet, Gubi. Fra 7.575,00 kr.
Tara, Dornbract. Find nærmeste forhandler her.
I Love Eco Essentials. Se udvalget her.
Gennem renoveringen af Hotel SKT. Annæ har det været et gennemgående tema at skabe kontraster mellem bløde elementer og køligere materialer, og atriummet er ingen undtagelse. Her får de store, fyldige puder lov til at fylde i sofaen, og de små kvaster i enderne giver et boheme-finish, der klæder den nordiske indretning. Pudebetrækket er lavet af håndvævede Khadi-sjaler fra Rajahstan.
Effekten af de runde borde i atriummet kan nemt genskabes med Mini O Table fra OXDenmarq, hvor marmorbordpladen giver et tidløst udtryk.
Pudebetræk, Pied De Poule. Find dem hos Caravane her.
Mini O Table, OXDenmarq. Fås i flere farver her.
Læs mere om Hotel SKT. Annæ og hvordan du kan booke dit ophold på det autentiske hotel i København.