Vibeæg – vi vil have engblomsten fra oldtiden tilbage
Vibeæg er en af de mest elskede blomster, ikke mindst i krukker og buketter. Men hvad de færreste ved, er, at vibeæg i oldtiden blomstrede overalt i det danske landskab.
Af
Vibeæg, på engelsk Snakes head tritillary, har fået sine navne på grund af de forunderlige, mønstrede blomsterblade.
Det er en løgplante, som blomstrer med sine nikkende, klokkeformede hoveder, i slutningen af april og frem til forsommeren.
I disse år er vibeæg en modeblomst, som alle gerne vil have i krukker på altanen eller i buketter.
Men måske har vi også særligt fokus på vibeæg, fordi vi ubevidst er klar over, at den tilhører en anden tid – dengang, hvor marker, grøftekanter og enge var fyldt med de klokkeformede blomster om foråret.
På grund af moderne landbrug og generel kultivering af jorden er vibeæg blevet delvist fortrængt fra naturen.
På idényts planteleksikon kan du læse følgende:
"Vibeæg kan godt vokse i almindelig havejord, men trives bedst i en næringsrig jord, der minder om en skovbund. Du bør derfor give jorden rigeligt med spagnum, som både har sur reaktion og holder godt på fugten. Vibeæg trives i jord med højt kalkindhold, og kræver fugtig grobund i vækstperioden. Er din jord fattig for kalk, kan du drysse lidt ud i det tidlige forår, når frosten er væk."
På dette fine foto kan man se, hvor fyldige blomsterhoveder er.
Populære arter:
Alba: hvid med svage, grønlige tern
Aphrodite: hvid med svage tern
Artemis: purpurrød med meget tydelige tern
Charon: mørkviolet
Pomona: hvid med violette tern
Purpie King: purpurrød med svage tern
Naturfredningsorganisationer i for eksempel England gør i disse år en indsats for at få fredet englandskaber, hvor vibeæg stadig blomstrer naturligt – og har gjort det siden oldtiden.
Se for eksempel websitet Wild Life Trust, som anbefaler naturelskere at besøge steder i England, hvor blomsterengene stadig er fyldt med de ternede vidundere.
