Valmuen – skønheden, der ikke lader sig tæmme

Valmuen beskytter sig selv. Dens blomsterblade er så florlette, at vi næsten ikke tør røre ved dem af frygt for, at skønheden flyver væk. Og samtidig kan valmuer brede sig ret aggressivt i et bed og være meget giftige. Ikke en let blomst at elske.

Men elsker dem – dét gør vi, for valmuer er så overnaturligt smukke, at der ingen ende er på farveeventyret.

Vi kender dem selvfølgelig fra de store marker af røde, pergamenttynde blomsterblade – birkesfrø kommer fra valmuen, og derfor dyrkes den i udbredt grad.
Samtidig er det en kendt sag, at opium, som man kan udvinde heroin af, kommer fra valmuen, men det er en helt anden historie, som ikke har noget med din have at gøre.

Se flere flotte valmuefotos her

Camilla Plum, haveekspert og forfatter, har et særligt forhold til valmuer, og hun fortæller her på havenyt.dk om sin fascination af planten, der både fås som staude og et-årig.

"Særlig forventning havde jeg til en pæonblomstrende opiumsvalmue i en så dyb violet, at den næsten var sort. Jeg såede dem i en række koriander, hvad ærligt talt var lige vovet nok, for alle andre dele af planten end frøene er giftige som bare pokker. De var fantastiske, store som thekopper og fyldte som en gammel rose, og så farven, helt usandsynlig, meget smuk. De gav masser af frø, så i år sår jeg dem med rund hånd over hele staudebedet og ikke i køkkenhaven. I år vil jeg prøve de frynsede, de perlemorsfarvede og en sort, der hedder ‘Dannebrog’ og er rød og hvid."

Der er et væld af valmuesorter, og inden for de seneste år har planteskolerne og frøfirmaerne fået flere at vælge imellem. Især kæmpevalmuer er populære.

Vil du selv dyrke valmuer i din have, så kan du lære mere om, hvordan du får succes med valmuer i idényts Planteleksikon.