Paradis på Præstebakkegård

Kom med til en vidunderlig have i Nordsjælland viet til duft og skønhed. Besøg også stedets orangeri, som forlænger sommeraftnerne.

© Andreas Mikkel Hansen

Fra bakkedraget bag Præstebakkegård er der et fint vue over havens mange rum. Følg numrene herunder, og få nogle af Kate Sørensen bedste haveideer.

© Andreas Mikkel Hansen

En havevandring på Præstebakkegård i Tisvilde er en overvældende oplevelse. Hele sæsonen er der skiftende syns- og ikke mindst duftindtryk. Her helt tæt på ses den skønne engelske rose Constance Spy.

© Andreas Mikkel Hansen

I det kuperede terræn står store dronningebuske med blandt andet blå agapanthus, og roserne Louise Odier og Mary Rose. Stol og bord er Breeze fra Cane-line/Manilla-huset.

© Andreas Mikkel Hansen

Kate Sørensen står her ved rosen Charles de Mills, hendes absolutte yndlingsrose, når man tvinger hende til at vælge én. Det er en historisk rose, som sandsynligvis har bredt sig til planteskoler fra Paris, hvor den er nævnt i 1895.

© Andreas Mikkel Hansen

De store løgvækster alium til venstre er imponerende at sætte mellem roser og stauder. Her Allium gigantheum og den mindre Allium Purple Sensation blandt klatrerosen New Dawn og storkenæb Summer Surprise.

© Andreas Mikkel Hansen

Kirsebærtræet bærer frugt til glæde for dyr og mennesker, men har også dannet en menage a trois med en klematis Klematis Gizela og den historiske rose Venusta Pendula. Sidsnævnte er vildtvoksende og meget rigtblomstrende med små knopper, der udvikler sig til mellemstore blomster i hvidt med rosa.

© Andreas Mikkel Hansen

Bullterrieren Martha på udkig i et af havens rum, hvor buksbom bliver brugt til at danne bedet med både roser og stauder. Buksbommen bliver klippet en gang om året.

© Andreas Mikkel Hansen

Orangeriet er bevidst placeret sådan, at det ikke kan ses fra hovedhuset. Så forstyrrer det ikke udsigten herfra, ligesom vuet fra orangeriet har sine egne fordele.

© Andreas Mikkel Hansen

I havens østlige afdeling danner et espalier et effektivt hjælperedskab for rosen Mme Alfred Carrière. Denne rose anses ifølge den danske rosenekspert Torben Thim for en af de bedste af de gamle genblomstrende, hvide slyngroser. Han anbefaler den til enhver form for pergola eller espalier. De svagt rosa knopper folder sig ud til flødehvide blomster.

© Andreas Mikkel Hansen

Terrassen blev anlagt da Kate Sørensen og Niels Nielsen overtog Præstebakkegård. Den bliver flittig brugt hele sommeren, og de to lavendel-buske, der flankerer den hvide bænk, bliver ikke klippet, derfor har de over årene fået en vidunderlig utæmmet, vild natur over sig.

© Andreas Mikkel Hansen

Kate Sørensen varierer inddelingen af havens rum. Her danner lodden løvefod i en frisk syrlig, gulgrøn nuance en flot farvekombination med den mørkerøde William Shakespeare 2000. Løvefod er nem at få til at brede sig og derfor egnet til større bede. Den engelske rose blomstrer fra juni og helt frem, til frosten kommer.

© Andreas Mikkel Hansen

Løgvæksten allium bruger Kate Sørensen til at danne forskellige højder i bedene. Denne lyslilla sort har hun brugt i bedet ved trappen op til stuehuset. Allium roseum har yndige små blomster og er flerårig.

© Andreas Mikkel Hansen

Mange forskellige typer roser er brugt i haven. Her er både historiske roser og engelske austinroser: Rigtig mange af dem er remonterende, hvilket betyder, at de blomstrer i hele sæsonen. Til gengæld har Kate Sørensen ikke valgt mange moderne roser, fordi meget få af dem dufter. Her ses den historiske rose Rose de Rescht sammen med storkenæb Patricia. Rosen bruges traditionelt til udvindelse af rosenolie og vil også egne sig til fx gelé. Den breder sig hurtigt og tåler en hård beskæring. Blomstringstiden er lang.

© Andreas Mikkel Hansen

Stauder er vigtige som et fint krydderi til at danne de forskellige bedes højder og drøjder. Her den almindelige Astrantia Major Roma, som med sine changerende lilla farver gør sig fint mellem både de lyserøde roser og de mere mørke sorter.

© Andreas Mikkel Hansen

Fine farvekobinationer og farvesans kunne også være overskriften for denne have. Overalt leger Kate Sørensen med de forskellige nuancer, helt fra hvidt over til dybt mørkerøde nuancer. Den lyslavendelblå mælkeklokke Campanula lactiflora passer perfekt i det miks.

© Andreas Mikkel Hansen

Terrassen er et overdådigt syn i romantisk lyserødt her ved midsommer, hvor den engelske rose Constance Spry har det totale overherredømme. Nederst til venstre står den historiske rose Jacques Cartier og danner en fin bund.

© Andreas Mikkel Hansen

Ved den lille vandpost står krukker med mørkebrune chokoladeblomster Chokolade Cosmos og engelske pelagonier Black Springfield. Krukkerne gør det nemt at flytte rundt med planterne, hvis det enten er for varmt eller for koldt.

© Andreas Mikkel Hansen

Der er sol på terrassen ved orangeriet det meste af dagen. Her står en strunk fingerbølblomst, Digitalis, i en krukke.

© Andreas Mikkel Hansen

Citrontræerne giver masser af frugt og hvis de bare står frostfrit om vinteren, har Kate Sørensen haft stor glæde af træerne fra de ellers varmere himmelstrøg. Agapanthus i både blå og hvide kulører understreger den sydeuropæiske stemning. Porcelænet er i toscansk stil og fra Casagent, der sælges i butikken på Præstebakkegård

© Andreas Mikkel Hansen

Træerne op til orangeriet er kugleakacier, der bliver klippet runde to gange om året. Duftgeranier står bag og giver den besøgende en oplevelse for lugtesansen.

© Andreas Mikkel Hansen

På terrassen udenfor det romantiske, lille lysthus står en havebænk i mahogni malet i en støvet grøn nuance. Den er fra Indonesien og hører til et bæredygtigt projekt.

© Andreas Mikkel Hansen

Indenfor har Kate Sørensen valgt en kommode fra samme indonesiske producent som bænken udenfor, og Le Corbusiers klassiske spisestuestole er sat sammen med bord med blondedug.

© Andreas Mikkel Hansen

Ligesom Præstebakkegård har den lille pavillion fået stråtag. To krukker med stuaden Astilbe flankerer åbningen.

© Andreas Mikkel Hansen

Præstebakkegård har et fint udvalg af både sommerblomster, stauder, roser og løgplanter.